I øjeblikket planlægger regionen jobmesser i Tyskland og Østrig, hvor der er overskud af henholdsvis sygeplejersker og læger. Samtidig går Region Syddanmark i gang med at opbygge et videnscenter. Det skal samle alle regionernes erfaringer og beskrive de bedste koncepter, metoder, værktøjer og materialer, der kan anvendes ved rekruttering og fastholdelse af udenlandsk personale. I dag er der ingen, der holder styr på, hvad der får udenlandsk sundhedspersonale til at komme til landet og hvad, der får dem til at blive her.
- Mange af vores sygehuse har allerede gjort flere gode erfaringer, og med et videnscenter kan vi – og for den sags skyld også alle de andre regioner – på sigt få glæde af erfaringerne, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).
Sygehus Sønderjylland har gode erfaringer med at rekruttere tyske speciallæger i større bundter. Sygehus Lillebælt har tilsvarende gode erfaringer med ansættelse af tyske sygeplejersker, og Odense Universitetshospital har netop deltaget på en jobmesse i Berlin med henblik på at ansætte 40 specialsygeplejersker.
Første jobmesse vil blive i Tyskland medio oktober, og de første af de 300 medarbejdere ventes at begynde på sygehusene til april 2009.
Anslået har Region Syddanmark siden januar 2007 ansat omkring 20 speciallæger og 30–40 sygeplejersker fra primært Tyskland via rekrutteringsprojekter.
Det er ikke lovligt at registrere personer på baggrund af deres nationalitet. Derfor findes der ikke tal for, hvor mange udenlandske medarbejdere, der er ansat på sygehusene i Region Syddanmark.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.