KRONIK: Formændene for de kommunale chefforeninger advarer i en fælles kronik om fremtidens største udfordring: - Flere børn og ældre – færre til at tage sig af dem! Mange tiltag skal løse udfordringen
Af formændene for de kommunale chefforeninger Kommunaldirektør Jens Christian Birch, Næstved, Teknisk Direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn, Socialdirektør Ole Pass, Rødovre og Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved.
Kun seks procent af de unge ønsker at arbejde i det offentlige. Det er en katastrofe for vores børnehaver, skoler, plejehjem og for miljøet - ja, hele vores velfærd. Hvis kommunerne fortsat skal kunne levere service af høj kvalitet, så skal der handles nu. Vi skal støve vores image af. Vi skal lægge en ny strategi. Vi skal kort og godt gøre en kæmpe indsats for at brande os selv som en attraktiv, vellønnet og spændende arbejdsplads. Og det skal være nu!
I de sidste fem år har optaget til uddannelser som lærer, sygeplejerske, socialrådgiver og pædagog været katastrofalt. Det bekræftes af en undersøgelse fra Epinion, som viser, at kun seks procent af de unge 16-19 årige foretrækker at være ansat i den offentlige frem for den private sektor.
Flere krav til ønskejob
Vi ved fra andre undersøgelser, at de unge stiller flere krav til deres ønskejob. Det skal give dem mulighed for til stadighed at udvikle deres karriere, det skal sikre et godt match mellem arbejdsliv, familieliv og fritidsliv, og det skal tage hensyn til netop deres personlige ønsker.
De unge vil også have en ordentlig løn. Og her kan vi punktere den første myte. Det offentlige er nemlig - stik modsat den almene opfattelse – konkurrencedygtigt med det private på langt de fleste områder.
Ikke mindst efter den seneste overenskomst, som giver den offentlige sektor den største lønstigning i mere end 20 år.
Samtidig ved vi, at rigtig mange ansatte i kommunerne i de næste fem-ti år vil vinke farvel til deres job på grund af alder. Godt 40 procent af de nuværende ansatte pædagoger, lærere og social- og sundhedshjælpere vil formentlig have forladt deres kommunale arbejdsplads inden år 2014. Det er skræmmende set i forhold til, at behovet for velfærdsydelser vil stige i de kommende år, fordi der bliver flere ældre og børn og færre i den arbejdsdygtige alder.
Skal kommunerne fortsat kunne levere service af høj kvalitet, står vi samlet set foran en kæmpeudfordring. En udfordring, der reelt er større end implementeringen af kommunalreformen.
Ufaglærte tager over
Hvis ikke flere vælger en uddannelse rettet mod et job i kommunerne, så risikerer vi, at mange faglærte stillinger fremover vil blive besat med ufaglærte. Ønsker vi, at ufaglærte skal undervise vores børn og pleje vores ældre eller at sagsbehandlingen på miljøområdet skal ske af ansatte, der ikke kender lovgivningen eller borgernes rettigheder?
Allerede i dag har flere kommuner vanskeligt ved at rekruttere personale til hjemmepleje, børnehaver og skoler. Og vi ved som nævnt, at det ikke bliver lettere i de kommende år. Det giver os en enorm ledelsesudfordring inden for rekruttering og kompetenceudvikling.
Vores arbejde er meningsfuldt
Vi er nødt til at styrke den offentlige sektors image. Det er blevet lidt støvet og talt ned af stort set alle: folketingspolitikere, presse og faglige organisationer. Det holder de unge væk. Men her kan vi punktere myte nummer to: Virkeligheden er, at den offentlige sektor både er en spændende og meningsfuld arbejdsplads. Vores arbejde gør en forskel for rigtig mange mennesker. Vi sikrer børns udvikling og ældres omsorg og vi løser konflikter mellem borgere. Vi har gode arbejdsforhold og arbejdstider. Vi har lige så gode muligheder for karriereudvikling som den private sektor. Som arbejdsplads er vi med andre ord mindst lige så attraktiv som det private.
Alle disse positive budskaber skal vi være fælles om at formidle, så vi får genskabt respekten for at arbejde i det offentlige. Det fortjener medarbejderne. Og det fortjener børnene og de ældre.
Vi skal sælge os selv meget bedre
Kommunerne skal hver for sig og samlet lægge en helt ny strategi for rekruttering og kompetenceudvikling. Vi skal gøre en kæmpeindsats for at brande de kommunale arbejdspladser. Og vi skal sikre, at hver enkelt institution arbejder på at skabe attraktive arbejdspladser med godt arbejdsmiljø og gode karrieremuligheder.
Vi skal hver især ude i kommunerne forstå, at dialogen med de unge er afgørende. Vi skal vælge de unges medier i dialogen om de fremtidige jobs. Vi skal i lighed med Politiet og Forsvaret optræde i landsdækkende reklamer og på uddannelsesmesser, og vi skal tilbyde praktikforløb til de unge allerede i ungdomsuddannelserne.
Når de unge skal i praktik fra Social- og sundhedsskolen eller fra ingeniørhøjskolen - eller læreruddannelsen er det vigtigt, at kommunerne stiller attraktive praktikpladser til rådighed. Vi ved, at en god praktikplads er et godt udstillingsvindue for en arbejdsplads, og at mange unge efterfølgende vælger netop den arbejdsplads, når de skal søge varig stilling.
Samtidig har kommunerne en helt afgørende interesse i, at de 20 procent af en ungdomsårgang, der i dag ikke får en kompetencegivende uddannelse, fremover får job eller uddannelse rettet mod privat eller offentlig service.
Professionshøjskolerne manddomsprøve
Som offentlige chefer har vi store forventninger til de nye professionshøjskoler og til reformerne af professionsuddannelserne. Professionsskolerne skal sikre, at kvaliteten af uddannelserne styrkes, og at der sættes større fokus på, hvem der bliver optaget. For det er afgørende, at de færdiguddannede unge kommer ud med kompetencer, der matcher de forventninger, vi har til fremtidens medarbejdere. Det bliver professionshøjskolernes manddomsprøve.
Professionshøjskolerne får også en betydelig rolle i forhold til efteruddannelse. Når der udvikles diplomuddannelser med forankring i praksis, og når der dannes netværk, vil det give et løft til hverdagen i ældreplejen og daginstitutionerne. Det kan være med til at rykke på kultur og forståelse. Men uddannelserne skal være så fleksible, at en pædagogisk assistent, en socialrådgiver eller pædagog, der senere i livet vil have en overbygning, kan få det uden at skulle igennem en sand jungle af meritregler.
Et fælles ansvar
Alle må medvirke aktivt til at afværge den truende katastrofe for de kommunale arbejdspladser.
Politikerne må tænke sig om inden de udsteder bandbuller om kommunale enkeltsager, som er gået galt. Pressen må være mere omhyggelig med dokumentation og med indsigt i de faktiske forhold før de hænger de kommunale arbejdspladser ud. Og kommunerne må sælge sig selv bedre og tage ansvar og rette til, når der begås fejl.
De faglige organisationer må også bidrage til en strategi for rekruttering og kompetenceudvikling i kommunerne. I dag sender de faglige organisationer for ofte et defensivt og nedslidt billede af det at være ansat i den offentlige sektor. Nogle faglige organisationer har som en start vedtaget et egentligt professionsideal, hvor man betoner, hvad jobbet skal leve op til. Det er et godt signal i forhold til de unge. Og kommunerne og de faglige organisationer bør sætte sig sammen og definere en strategi for de kommende års arbejde med at rekruttere arbejdskraft.
Det kan nemlig godt lykkes at få de unge til at ændre holdning. Det vidner de sidste års ansættelse af mange nydanskere i social- og sundhedssektoren om. Vi har masser af vellønnede, attraktive og spændende arbejdspladser. Lad os gøre en fælles og massiv indsats nu for at få de unges øjne op for os. Vi skal ikke lefle for dem. Vi skal bare vise dem, hvor attraktive vi er.
Kronikørerne er formænd for Kommunaldirektørforeningen, Kommunalteknisk Chefforening, Socialchefforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen.
Kun seks procent af de unge ønsker at arbejde i det offentlige. Det er en katastrofe for vores børnehaver, skoler, plejehjem og for miljøet - ja, hele vores velfærd. Hvis kommunerne fortsat skal kunne levere service af høj kvalitet, så skal der handles nu. Vi skal støve vores image af. Vi skal lægge en ny strategi. Vi skal kort og godt gøre en kæmpe indsats for at brande os selv som en attraktiv, vellønnet og spændende arbejdsplads. Og det skal være nu!
I de sidste fem år har optaget til uddannelser som lærer, sygeplejerske, socialrådgiver og pædagog været katastrofalt. Det bekræftes af en undersøgelse fra Epinion, som viser, at kun seks procent af de unge 16-19 årige foretrækker at være ansat i den offentlige frem for den private sektor.
Flere krav til ønskejob
Vi ved fra andre undersøgelser, at de unge stiller flere krav til deres ønskejob. Det skal give dem mulighed for til stadighed at udvikle deres karriere, det skal sikre et godt match mellem arbejdsliv, familieliv og fritidsliv, og det skal tage hensyn til netop deres personlige ønsker.
De unge vil også have en ordentlig løn. Og her kan vi punktere den første myte. Det offentlige er nemlig - stik modsat den almene opfattelse – konkurrencedygtigt med det private på langt de fleste områder.
Ikke mindst efter den seneste overenskomst, som giver den offentlige sektor den største lønstigning i mere end 20 år.
Samtidig ved vi, at rigtig mange ansatte i kommunerne i de næste fem-ti år vil vinke farvel til deres job på grund af alder. Godt 40 procent af de nuværende ansatte pædagoger, lærere og social- og sundhedshjælpere vil formentlig have forladt deres kommunale arbejdsplads inden år 2014. Det er skræmmende set i forhold til, at behovet for velfærdsydelser vil stige i de kommende år, fordi der bliver flere ældre og børn og færre i den arbejdsdygtige alder.
Skal kommunerne fortsat kunne levere service af høj kvalitet, står vi samlet set foran en kæmpeudfordring. En udfordring, der reelt er større end implementeringen af kommunalreformen.
Ufaglærte tager over
Hvis ikke flere vælger en uddannelse rettet mod et job i kommunerne, så risikerer vi, at mange faglærte stillinger fremover vil blive besat med ufaglærte. Ønsker vi, at ufaglærte skal undervise vores børn og pleje vores ældre eller at sagsbehandlingen på miljøområdet skal ske af ansatte, der ikke kender lovgivningen eller borgernes rettigheder?
Allerede i dag har flere kommuner vanskeligt ved at rekruttere personale til hjemmepleje, børnehaver og skoler. Og vi ved som nævnt, at det ikke bliver lettere i de kommende år. Det giver os en enorm ledelsesudfordring inden for rekruttering og kompetenceudvikling.
Vores arbejde er meningsfuldt
Vi er nødt til at styrke den offentlige sektors image. Det er blevet lidt støvet og talt ned af stort set alle: folketingspolitikere, presse og faglige organisationer. Det holder de unge væk. Men her kan vi punktere myte nummer to: Virkeligheden er, at den offentlige sektor både er en spændende og meningsfuld arbejdsplads. Vores arbejde gør en forskel for rigtig mange mennesker. Vi sikrer børns udvikling og ældres omsorg og vi løser konflikter mellem borgere. Vi har gode arbejdsforhold og arbejdstider. Vi har lige så gode muligheder for karriereudvikling som den private sektor. Som arbejdsplads er vi med andre ord mindst lige så attraktiv som det private.
Alle disse positive budskaber skal vi være fælles om at formidle, så vi får genskabt respekten for at arbejde i det offentlige. Det fortjener medarbejderne. Og det fortjener børnene og de ældre.
Vi skal sælge os selv meget bedre
Kommunerne skal hver for sig og samlet lægge en helt ny strategi for rekruttering og kompetenceudvikling. Vi skal gøre en kæmpeindsats for at brande de kommunale arbejdspladser. Og vi skal sikre, at hver enkelt institution arbejder på at skabe attraktive arbejdspladser med godt arbejdsmiljø og gode karrieremuligheder.
Vi skal hver især ude i kommunerne forstå, at dialogen med de unge er afgørende. Vi skal vælge de unges medier i dialogen om de fremtidige jobs. Vi skal i lighed med Politiet og Forsvaret optræde i landsdækkende reklamer og på uddannelsesmesser, og vi skal tilbyde praktikforløb til de unge allerede i ungdomsuddannelserne.
Når de unge skal i praktik fra Social- og sundhedsskolen eller fra ingeniørhøjskolen - eller læreruddannelsen er det vigtigt, at kommunerne stiller attraktive praktikpladser til rådighed. Vi ved, at en god praktikplads er et godt udstillingsvindue for en arbejdsplads, og at mange unge efterfølgende vælger netop den arbejdsplads, når de skal søge varig stilling.
Samtidig har kommunerne en helt afgørende interesse i, at de 20 procent af en ungdomsårgang, der i dag ikke får en kompetencegivende uddannelse, fremover får job eller uddannelse rettet mod privat eller offentlig service.
Professionshøjskolerne manddomsprøve
Som offentlige chefer har vi store forventninger til de nye professionshøjskoler og til reformerne af professionsuddannelserne. Professionsskolerne skal sikre, at kvaliteten af uddannelserne styrkes, og at der sættes større fokus på, hvem der bliver optaget. For det er afgørende, at de færdiguddannede unge kommer ud med kompetencer, der matcher de forventninger, vi har til fremtidens medarbejdere. Det bliver professionshøjskolernes manddomsprøve.
Professionshøjskolerne får også en betydelig rolle i forhold til efteruddannelse. Når der udvikles diplomuddannelser med forankring i praksis, og når der dannes netværk, vil det give et løft til hverdagen i ældreplejen og daginstitutionerne. Det kan være med til at rykke på kultur og forståelse. Men uddannelserne skal være så fleksible, at en pædagogisk assistent, en socialrådgiver eller pædagog, der senere i livet vil have en overbygning, kan få det uden at skulle igennem en sand jungle af meritregler.
Et fælles ansvar
Alle må medvirke aktivt til at afværge den truende katastrofe for de kommunale arbejdspladser.
Politikerne må tænke sig om inden de udsteder bandbuller om kommunale enkeltsager, som er gået galt. Pressen må være mere omhyggelig med dokumentation og med indsigt i de faktiske forhold før de hænger de kommunale arbejdspladser ud. Og kommunerne må sælge sig selv bedre og tage ansvar og rette til, når der begås fejl.
De faglige organisationer må også bidrage til en strategi for rekruttering og kompetenceudvikling i kommunerne. I dag sender de faglige organisationer for ofte et defensivt og nedslidt billede af det at være ansat i den offentlige sektor. Nogle faglige organisationer har som en start vedtaget et egentligt professionsideal, hvor man betoner, hvad jobbet skal leve op til. Det er et godt signal i forhold til de unge. Og kommunerne og de faglige organisationer bør sætte sig sammen og definere en strategi for de kommende års arbejde med at rekruttere arbejdskraft.
Det kan nemlig godt lykkes at få de unge til at ændre holdning. Det vidner de sidste års ansættelse af mange nydanskere i social- og sundhedssektoren om. Vi har masser af vellønnede, attraktive og spændende arbejdspladser. Lad os gøre en fælles og massiv indsats nu for at få de unges øjne op for os. Vi skal ikke lefle for dem. Vi skal bare vise dem, hvor attraktive vi er.
Kronikørerne er formænd for Kommunaldirektørforeningen, Kommunalteknisk Chefforening, Socialchefforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
