'Statsministeren har jo givet store løfter. Der var næsten ikke noget, vi ikke kunne få. Som statsministeren sagde det: 'Tiden er inde til at vi giver vores skoler, daginstitutioner, plejehjem og sygehuse et betydeligt kvalitetsløft'. Og som statsministeren skrev på sin blog: 'Vi kan ikke byde vores børn, at de skal gå i nedslidte skoler med utidssvarende klasselokaler og uhumske toiletter.'
Der skulle gøres en indsats for at styrke rekrutteringen af personale til den offentlige sektor. En af de allerstørste udfordringer for fremtidens velfærd. Bedre arbejdsvilkår og større respekt var på dagsordenen.
Det var dengang. Nu viser løfterne sig at være et kæmpe bluffnummer, og statsministeren og finansministeren har oven i købet ikke mod og mandshjerte til selv at tage skraldet overfor de borgere, der har berettigede forventninger til bedre offentlig service. Det lader de kommunerne om.'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.