Vanddybden i flere danske havne er de seneste år faldet, fordi havnene ikke kan slippe af med sedimenter, der primært består af sand og jord og som ophobes på havbunden.
Især på vestkysten betyder hyppigere og kraftigere storme ifølge brancheorganisationen Danske Havne næsten lukning af havnene, skriver Ingeniøren.
Tidligere har de danske havne gravet sedimenterne fra havnebunden op og deponeret det på spulefelter, der er inddæmmede områder ved havnen. Denne praksis stopper dog 1. januar 2010, hvor godkendelsen for spulefelter ved Aalborg, Hirtshals, Thyborøn, Randers og Vejle udløber.
- Det er helt barok, det her. De tre myndigheder (Miljøcenter Århus, Miljøstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen, alle under miljøministereiet red.,) sætter ikke kunden men sig selv i centrum. Der er ikke grænser for, hvor gode de vil være ved os, når vi snakker med dem, men det er hele tiden de andres skyld. Og det kan ikke blive ved, siger sekretariatschef i Danske Havne, Tom Elmer Christensen.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.