dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Coaching i ældreplejen

Ældre- og døgnplejens godt 850 medarbejdere skal passe bedre på sig selv og hinanden
KORT NYT
2. SEP 2008 12.44
FAXE OG STEVNS: Med over en million fra Forebyggelsesfonden og egne kommunale midler er de to kommuner i samarbejde med det private konsulentfirma ChancenRdin lige startet med projekt ”Pas på jer selv og hinanden”.

Projektet skal gennem mange forskellige aktiviteter skabe et øget positivt fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

- I begge kommuner har vi et øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, nedbringelse af sygefravær og nedslidning samt ikke mindst trivslen på arbejdspladsen. Vi har begge steder igangsat forskellige tiltag f.eks. tilbud om fysioterapi/massage, personlig og faglig kompetenceudvikling og teamudviklingsforløb.

- Projekt ”Pas på jer selv og hinanden” er derfor en naturlig og spændende videreudvikling af de igangsatte aktiviteter i begge kommuner, siger afsnitsleder af døgnplejen i Stevns kommune Birgitte Eskelund Schmidt og ældrechef fra Faxe Kommune Tina Norking samstemmende.

Gennem projektperioden, som løber frem til juni 2009, tilbydes alle ældre- og døgnplejernes godt 850 medarbejdere at deltage i tværgående netværksgrupper, forskellige fokus workshops og individuelle coachingsamtaler. Alle aktiviteter har til formål at klæde den enkelte bedst muligt på til et travlt, men godt, sundt og udviklende arbejdsliv.





Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/coaching-i-aeldreplejen

GDPR