
Med tilslutning fra S, R, V, DF og K er der ganske vist bred politisk dækning bag regeringens aftale fra tidligere i dag om et nyt refusionssystem på beskæftigelsesområdet, men der lyder alligevel kritiske røster fra begge sider.
Liberal Alliance angriber en lidt overset bieffekt af aftalen, nemlig at at der skrues en smule op for udligningen mellem kommunerne. LA's beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen vil 'ikke være med til at hive endnu flere penge ud af kommuner, der i forvejen betaler mere end rigeligt'.
- Med den her aftale siger man til kommuner, der i dag afleverer 92 pct. af deres overskud, at de nu skal aflevere et procentpoint ekstra. Det undrer jeg mig virkelig over, at Venstre og Konservative vil være med til, siger Joachim B. Olsen.
Enhedslisten kalder derimod aftalen forkvaklet og asocial:
- Det er ikke i orden, at kommunerne om få år skal dække langt størstedelen af udgifterne til indsatsen for de ledige, siger Enhedslistens social- og kommunalordfører Finn Sørensen.
- Den omlægning er hamrende asocial. Formålet er at øge kommunernes 'økonomiske incitament' til at få de arbejdsløse og de syge hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Men hvad skal man stille op på Lolland eller mange andre kommuner, hvor der er mange langtidsledige? spørger han.
Det oser af mistillid
Han angriber også aftrapningen over tid af refusionsprocenten:
- Det kan kun føre til, at kommunerne i endnu højere grad siger nej til førtidspension, stopper sygedagpenge, sparer på ressourceforløb og kontanthjælp. Tankegangen bag omlægningen af refusionssystemet er lige så forkvaklet, som bag regeringens og højrefløjens arbejdsmarkedspolitik i øvrigt. Det oser af mistillid til de arbejdsløse og de syge, siger Finn Sørensen.
På den kommunale front er der ikke desto mindre tilfredshed med omlægningen. I landets største kommune forventer Københavns beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) sig meget af den nye aftale:
- Nu får vi endelig et system, som kort og godt belønner os kommuner efter, om vi får de ledige i arbejde. Det betyder, at vi nu får frihed til at gøre det, der virker, men også større frihed til at udvikle målrettede indsatser til forskellige grupper af ledige, siger Anna Mee Allerslev.
Det bliver 'svinedyrt'
Hun understreger, at det nye refusionssystem vil understøtte det fokus, som kommunerne har i forvejen, nemlig at få borgerne i job hurtigst muligt. Men nu vil det koste kommunekassen, hvis indsatsen ikke lykkes.
Sidstnævnte er formanden for KL's arbejdsmarkeds- og erhervsudvalg enig i. I den egenskab erklærede Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) allerede på KL's Kommunaløkonomiske Forum i Aalborg for en lille måned siden bramfrit at det ville blive 'svinedyrt at have borgere på langvarig forsørgelse'.
- Fra at være et område så gennemreguleret, at det næsten ikke kunne betale sig at bruge politiske kræfter på det, så bliver det nu i den grad et område, det kan betale sig at arbejde politisk med, uddybede han dengang.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.