Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Bornholmerture kræver negativ coronatest fra mandag

KORT NYT24. FEB 2021 17.30
TEMA: Corona

BORNHOLM: Fra på mandag bliver bornholmernes hverdag en smule nærmere normalen. Og hvis man vil besøge øen, komme det til at kræve en negativ coronatest, der er maks tre døgn gammel. Det gælder alle rejsende med færge og fly, oplyser Transportministeriet.

- Bornholm får nu en helt særlig status i Danmark, som det sted, hvor allermest er genåbnet. Det er jeg sikker på, at rigtig mange glæder sig til - ikke mindst de mange børn og unge, der kan komme i skole igen. Det kan lade sig gøre, fordi smitten er lav på Bornholm, og fordi vi samtidig indfører krav om test, så vi kan holde smitten væk fra Bornholm i så høj grad som muligt, siger ministeren, Benny Engelbrecht (S).

Det bliver transportørernes ansvar at tjekke, at passagererne har en test eller bevis for, at de har haft corona inden for de seneste 12 uger – efter samme principper, som luftfartsselskaberne de seneste måneder har håndteret samme krav.

ibs