Børnerådet: - Ingen fifleri med underretningspligten, tak

Af Charlotte Guldberg

Børn, der får bank af deres forældre, har ret til samfundets hjælp og beskyttelse. I over ti år har det være en lovfæstet ret i Danmark. Men der er stadig børn, der udsættes for vold i hjemmet. I Børnerådets undersøgelse fra 2007 fortæller hele 13 pct. af de adspurgte børn, at de er blevet slået af deres forældre.

På Rådmandsgade Skole i København har det vist sig, at problemet er langt større. Derfor er skolens ledelse er gået i hurtig og direkte dialog med forældrene for at få standset volden med det samme. Det er udtryk for en stærk professionalisme og ansvarlighed, at man tager fat om problemet i stedet for at vige uden om de vanskelige samtaler, som skolens personale nu står foran.

Et uklogt signal
Men skolen har samtidig valgt at holde kommunens sociale myndigheder udenfor. Man mener, at det vil skade skole-hjem samarbejdet, hvis man underretter myndighederne om den vold, børnene fortæller om. Samtidig peger man på, at socialforvaltningens sagsbehandlere i forvejen har rigeligt at se til - og derfor nytter det alligevel ikke noget at bebyrde dem med flere sager, end de har i forvejen. I et interview går overborgmester Ritt Bjerregaard videre og peger på, at der jo ikke er nogen grund til at straffe de pågældende forældre ved at underrette forvaltningen om volden.

Det er særdeles uheldigt og misvisende at hævde, at man straffer forældre ved at underrette kommunen om vold og omsorgssvigt. Alle, der arbejder professionelt med udsatte børn og unge, ved, at underretningspligten er et helt afgørende instrument i kampen for at stande vold og andre overgreb mod børn. De kommunale myndigheder har mulighed for at undersøge de pågældende familiers forhold helt til bunds og herefter sætte ind med den nødvendige hjælp.

Farligt at gradbøje underretningspligten
En underretning til de kommunale myndigheder opleves ofte som et alvorligt skridt at tage for den enkelte borger eller ansatte. Meget tyder på, at der underrettes for lidt og for sent – og det er naturligvis børnene, der betaler prisen for denne tøven.

Derfor skal politikere være meget varsomme med at fremstille underretninger som besværlige, ubehagelige og formålsløse. Der er tværtimod brug for at den kommunale håndtering af underretninger om vold mod børn styrkes mest muligt, og at ansatte i daginstitutioner, skoler mv. har fuld tillid til, at det nytter at inddrage de sociale myndigheder i et konstruktivt samarbejde om at skabe positiv forandring i voldsramte børns liv.


Charlotte Guldberg, formand for Børnerådet