TØNDER: Tønders arbejde med at øge kvaliteten af sagsbehandlingen på børne- og familieområdet giver nu pote. På 11 ud af 14 lovkrav, som Ankestyrelsen har undersøgt med Børnetermometret i 37 kommuner, ligger Tønder over gennemsnittet.
Tønder har en kedelig historik på børneområdet, men er gået all in på at forbedre sagsbehandlingen. I 2016 bad kommunen selv styrelsen om hjælp til at udvikle metoder og arbejdsgangsbeskrivelser, som kunne give et samlet løft af sagsbehandlingen. Det endte med et forløb, som blev afsluttet i 2018, og siden har kommunen arbejdet med Ankestyrelsens anbefalinger.
- Med Tønder Kommunes historik in mente har det været et højt prioriteret område for kommunalbestyrelsen at få rettet op på kvaliteten i sagsbehandlingen på børne- og familieområdet. Der er ingen tvivl om, at det har været et langt, sejt træk, som har krævet fokus og rigtig mange ressourcer af både ledere og medarbejdere. Vi kan og skal selvfølgelig altid udvikle os og blive endnu bedre, men jeg er oprigtig stolt af resultatet og vil gerne sende en stor ros til afdelingen, siger borgmester, Henrik Frandsen (Tønder Listen).
Siden 2018 har afdelingen og dens medarbejdere på området arbejdet med reference til socialudvalget.
Der er tale om Ankestyrelsens Børnesagsbarometer 2020, som hvert år omfatter en tredjedel af landets kommuner, så alle kommuner undersøges hvert tredje år.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.