
BILLUND: De to organisationer, der hver især bakker en part i fedme-sagen fra Billund op, har elementer i EU-afgørelsen fra denne uge, som de er glade for.
KL beskriver på kl.dk , hvorda 'EU-Domstolen har nu i en principiel afgørelse afvist, at fedme er selvstændigt beskyttet i EU-retten på linje med eksempelvis race eller religion. EU-Domstolen konkluderer endvidere, at hvis en persons fedme har nået en sådan grad, at den hindrer deltagelse i arbejdslivet, kan denne fedme være et handicap.'
Kontorchef i KL's kontor Jura og EU Karsten Thystrup er samtidig citeret for at sige: 'Det er tilfredsstillende, at der er sket afvisning af FOA's påstand om, at overvægtige skal have en særlig beskyttelse i EU's charter om grundrettigheder. Sagen er hermed afgjort helt i overensstemmelse med KL's påstand og står klarere end den udtalelse, som Generaladvokaten kom med i juli.'
Thystrup afventer dels, hvorvidt retten i Kolding vil anse Kaltoft for handicappet, men peger samtidig på, at Billund Kommune ikke lagde vægt på fedme ved opsigelsen.
Fra FOA's side er forbundsformand Dennis Kristensen glad for, at EU-domstolen har fastslået, at overvægt kan være et handicap.
- Det giver en beskyttelse på et område, hvor vi ikke tidligere har haft beskyttelse. Det er vi rigtig glade for.
Nu skal sagen fortsætte ved retten i Kolding, og på baggrund af EU-dommen skal FOA sandsynliggøre, at Karsten Kaltofts vægt lå bag afgørelsen om fyring. Hvis det kan påvises, vil sagen være i strid med forskelsbehandlingsloven.
KL og Billund Kommune har derimod en klar forventning om, at Retten i Kolding vil nå frem til, at Karsten Kaltofts vægt ikke har haft indflydelse på opsigelsen.
Læs hele artklen fra kl.dk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.