Antallet af kontanthjælpsmodtagere faldt i juni til 103.300. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Antallet er det laveste i de 14 år, som statistikken er lavet. Tallene dækker ikke blot kontanthjælpsmodtagere, men også ydelser som uddannelseshjælp, integrationsydelse samt folk i løntilskud og på revalidering.
Hos tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger cheføkonom Erik Bjørsted på, at en god udvikling i dansk økonomi får folk på kanten af arbejdsmarkedet i job.
Vi oplever lige nu et jobboom, som er uden fortilfælde i nyere tid. Det er med til at åbne døre for personer på kanten af arbejdsmarkedet.
- Det store fald, man så i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra 2004-2008, blev dengang kaldt det største socialpolitiske fremskridt i årtier. Det er vi nu ved at gentage, siger han i en kommentar.
Kunstigt lavt efter corona
Det store fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere skal også delvist ses i lyset af, at dagpengeperioden var suspenderet under coronanedlukningerne.
Det vurderer cheføkonom Niklas Praefke fra organisationen Lederne, som derfor betegner niveauet som "kunstigt lavt".
- Under coronkrisen har dagpengeforbruget været suspenderet, og i den periode har ingen opbrugt dagpengeretten. Det har så at sige sat prop i overgangen fra dagpenge til kontanthjælp, siger han i en kommentar.
Antallet af kontanthjælpsmodtagere toppede i 2015 med 175.200 personer, men er siden da faldet stort set uafbrudt med undtagelse af en markant - men kortvarig - stigning under coronaudbruddet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.