Selv om Højesteret én gang har sagt nej, gør anklagemyndigheden et nyt forsøg på at få fat i Britta Nielsens pensioner. I årevis tappede hun de offentlige kasser for millioner af kroner.
Spørgsmålet om eventuel beslaglæggelse af den dømtes kapitalpension og ratepension skal diskuteres på et retsmøde i Københavns Byret i næste uge. Hvorfor anklagemyndigheden igen går i retten for at overtage Britta Nielsens pensioner, ønsker National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ikke at udtale sig om forud for retsmødet.
I en lang årrække begik Britta Nielsen bedrageri gennem sit job i Den Sociale Sikringsstyrelse. Svindlen op løb i 117 millioner kroner. Penge, der egentlig skulle bruges til projekter til gavn for udsatte og svage borgere, overførte hun til sig selv.
Byretten fastsatte straffen til ubetinget fængsel i seks år og seks måneder. Ved dommen blev der samtidig konfiskeret 113 millioner kroner, ligesom hun skulle betale sagsomkostninger på 625.000 kroner.
Loven beskytter mod udlæg i pension eller?
Men siden har retsvæsenet afvist anklagemyndighedens krav om beslaglæggelse af værdien af to pensionskonti. Her står i alt 836.542 kroner, fremgår det af Højesterets kendelse fra februar i år.
Dommerne fortolkede reglerne i retsplejeloven sådan, at der ikke var grundlag for indgrebet. De lagde vægt på, at loven beskytter mod, at der gøres udlæg i krav om pension eller krav på understøttelse eller anden hjælp fra det offentlige.
Advokat Jan Schneider repræsenterer Britta Nielsen. På forhånd vil han ikke røbe, hvilke argumenter anklagemyndigheden henviser til.
- Men jeg kan sige, at det bliver et tema, om man overhovedet kan starte forfra. Udgangspunktet er jo, at vi alle er nødt til at affinde os med resultatet, når Højesteret har talt. Jeg har mange klienter, der godt kunne tænke sig en ny runde i retssystemet. Man skal være varsom med at åbne op for, at en sag kan starte på ny, bemærker Jan Schneider.
Københavns Byret har fastsat et retsmøde om sagen 15. juni.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
