dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Strid om Britta Nielsens pension når til Højesteret

KORT NYT
5. JUL 2021 13.15

Anklagemyndigheden kæmper videre i retssystemet for at få beslaglagt 67-årige Britta Nielsens pension, efter at hun sidste år blev dømt for omfattende svindel i Socialstyrelsen. Procesbevillingsnævnet har givet anklagemyndigheden tilladelse til at få spørgsmålet om pensionen for Højesteret.

Det sker, efter at Østre Landsret i maj afviste, at indestående på to pensionskonti kunne beslaglægges. I første omgang havde byretten ellers givet grønt lys til det. Ekstra Bladet beskrev i forbindelse med byrettens afgørelse i december sidste år, at opsparingen på de to private pensionskonti udgjorde cirka 900.000 kr. fordelt på værdipapirer og kontanter.

Britta Nielsen blev i februar 2020 idømt seks et halvt års fængsel for svindel for 117 mio. kr. i Socialstyrelsen. I dommen blev Britta Nielsen også dømt til at få konfiskeret 113 mio. kr. Men det er kun lykkedes at få en mindre del af millionerne ud af hendes konkursbo. Det er uvist, hvornår Højesteret afgør, om pensionen skal beslaglægges.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/strid-om-britta-nielsens-pension-naar-til-hoejesteret

GDPR