dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Anker Boye og Erik Nielsen i spil som ny KL-formand

Fra kilder i og omkring KL lyder det, at Rødovres borgmester, Erik Nielsen og tidligere KL-formand og nuværende borgmester i Odense, Anker Boye er stærke kandidater til KL's formandspost
7. MAJ 2012 7.29

HORSENS: I første omgang bliver Aalborgs rådmand, Thomas Kastrup-Larsen (S), indkaldt som suppleant for Jan Trøjborg i KL. Senere hen på et ekstraordinært bestyrelsesmøde bliver det besluttet, hvem der skal overtage posten efter den afdøde Horsens-borgmester og KL-formand, Jan Trøjborg.

I følge Politiken er Odenses borgmester Anker Boye, der fra 1998 til 2002 var formand for KL, og Rødovres borgmester Erik Nielsen, der selv var kandidat til formandsposten i 2005, hvor Jan Trøjborg blev valgt, stærke kandidater til at overtage KL-formandsposten.

Desuden skriver Politiken, at det er usandsynligt, at Københavns overborgmester, Frank Jensen, som også sidder i KL's bestyrelse, vil blive valgt til formand, da det vil give en magtkoncentration, som KL ikke har tradition for.

Jan Trøjborgs efterfølger bliver reelt udpeget af de ni borgmestre og medlemmer i bestyrelsen fra S og SF, som siden seneste kommunalvalg har haft flertallet.

Da Socialdemokraterne – med seks medlemmer – er partiet med flest stemmer i bestyrelsen, skal den nye formand findes blandt S-borgmestrene i bestyrelsen. Den ny KL-formand kan derfor enten blive Københavns overborgmester, Frank Jensen, Odenses borgmester Anker Boye, Haderslevs borgmester Jens Chr. Gjesing, Slagelses borgmester Lis Tribler, Rødovres borgmester Erik Nielsen eller rådmand i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen. Det skriver Berlingske.

Den socialdemokratiske gruppe i Horsens byråd har besluttet, at det i løbet af i dag eller i morgen bliver offentliggjort, hvem der skal være ny borgmester. Anden viceborgmester Peter Sørensen (S) vil ikke sætte sig selv i spil, men fastslår dog, at 'det bliver en socialdemokrat', skriver Jyllands-Posten.

lcl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/anker-boye-og-erik-nielsen-i-spil-som-ny-kl-formand

GDPR