STATSMINISTERIET: Det er med stor sorg, at jeg har modtaget den meget triste nyhed om Jan Trøjborgs alt for tidlige bortgang. Mine tanker går til hans børn og nærmeste, der har mistet en kærlig far og et varmt og generøst menneske. Deres tab kan ikke erstattes.
Jan var en stærk og solid figur hos Socialdemokraterne gennem flere årtier. Som medlem af Folketinget, som minister og som borgmester. På poster som bl.a. forsvarsminister, industriminister, erhvervsminister og transportminister satte han et kompetent og varigt præg på regeringerne op gennem 90'erne. Hans evner for at samarbejde og hans resultatorienterede livsanskuelse gjorde det oplagt, at han i 2005 blev valgt som borgmester i Horsens – byen der fyldte så meget i hans liv og virke.
At Jan blev formand for Kommunernes Landsforening var oplagt. Hans personlige og politiske integritet skabte med rette en stor respekt om ham.
Jeg vil savne Jan Trøjborg for det, han også var: En god kammerat man kunne stole på. En ven. Et menneske med humor, overskud og stor klogskab. Vi vil savne ham.
Æret være hans minde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.