Alle 15: - Udskyd betalingsringen

Efter et netop afsluttet møde har hovedstadens omegnskommuner koordineret en fælles holdning til betalingsringen
KORT NYT13. DEC 2011 12.56

HOVEDSTADEN: Budskabet lyder enstemmigt: Drop betalingsringen eller udskyd den til, at den regionale offentlige transport er et reelt alternativ. Det rapporterer Berlingske.

Talsmand for Omegnskommunernes Samarbejde, borgmester i Rødovre Komnune, Erik Nielsen (S), glæder sig over enigheden.

- Man er nødt til at investere massivt i offentlig transport, før man opretter betalingsringen, ellers vil det blive borgerne i omegnskommunerne, der skal betale prisen - både i form af at passere ringen, men i form af mere trængsel på vejene, siger han. Borgmestrene peger på helt konkrete forbedringer, før de mener, at det er forsvarligt at oprette en trængselsring.

De 15 kommuner repræsenterer 540.000 indbyggere. Til nyhedsbureauet Newspaq siger Erik Nielsen:

- Hvis resten af kommunerne omkring hovedstaden også går med, hvilket jeg forventer, taler vi om omkring én million borgere. Det bør gøre indtryk.

Regeringen har netop sendt betalingsringen i offentlig høring, før der fremsættes et lovforslag i begyndelsen af 2012.

lcl

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev