Aktivitetsmålere kan styrke udviklingen af idrætsfaciliteter

Konkret data, styrket dialog, optimering af drift, målrettet udviklingsarbejde og kvalificeret beslutningsgrundlag. Det er nogle af de fordele, kommuner har oplevet med data fra aktivitetsregistrering af idrætsfaciliteter. Sådan lyder det i Idrættens Analyseinstituts undersøgelse Strategiske potentialer i registrering af aktiviteter.

Undersøgelsen bygger på erfaringer fra 23 kommuner og Lokale og Anlægsfonden, LOA, der i samarbejde har brugt kameraer til at registrere aktiviteten i idrætsfaciliteter. Siden 2018 er der sat knap 700 kameraer op, der kan registrere antallet af personer på de enkelte steder. Der har kunnet vise brugen af faciliteterne og har givet mulighed for at sammenligne antal bookinger med, hvor mange der faktisk møder op.

- For kommunerne er det ret nyt at lave den her form for aktivitetsregistrering, men som notatet viser, ser de rigtig mange spændende perspektiver og potentialer i det, som handler om meget mere end fremmøde til bookede tider, siger Peter Forsberg, der er senioranalytiker i Idrættens Analyseinstitut.

Gode erfaringer med registrering

Data fra registreringerne kan vise den faktiske brug af faciliteterne og kan tages med i det videre arbejde med og planlægning af drift og anlæg af idrætsfaciliteter. I undersøgelsen fremgår der erfaringer fra de 23 kommuners brug af aktivitetsregistreringen. Nogle af dem er:

• Nyheden om, at kameraerne skulle sættes op, har i sig selv fået foreninger til i højere grad at afmelde bookinger, de ikke benytter.
• Data har givet overblik og mulighed for lettere at finde ledige tider eller bookede tider, der ikke bliver brugt, til borgere og foreninger.
• Åbningstider kan bedre styres, så der kan lukkes af, når faciliteterne ikke er i brug, og mindske udgifterne til lys, varme, rengøring osv.
• Mængden af aktivitet kan løbende give overblik over slitage og behov for renovering og indkøb af nye redskaber.
• Aktivitetsdata kan tegne et billede af udviklingen i foreningers medlemstal, så tilbud kan målrettes, og data kan indgå i fremskrivninger for efterspørgslen på faciliteter.
• Aktivitetsdata kan indgå i et samlet beslutningsgrundlag for beslutninger om renovering, etablering eller lukning af anlæg.
• Registreringerne kan bruges i tilpasning og udarbejdelse af tilskudsmodeller til brug af idrætsanlæg.

Grundlag for langsigtede planer

Kalundborg Kommune har været med i projektet om aktivitetsmålinger siden 2018. De har erfaring med både registreringerne, men også brugen af data og de økonomiske fordele, det kan give. Ifølge Anders Hørberg, der er idræts- og fritidskonsulent i kommunen, er aktivitetsregistreringen et stærkt supplement, der ret præcist kan spore ind på, hvad der er behov for. Men de er endnu ikke i mål med arbejdet.

Dataen kan bl.a. bruges til at fordele tider og tilskud på baggrund af aktivitet, optimere rengøringen eller skabe en stærkere dialog med foreningerne. Noget af det, data skal bruges til, er det kommende arbejde med at udarbejde langsigtede mål for at skabe mere idrætsaktivitet i kommunen.

- Her kan dataene gøre os klogere på, hvilke former for aktiviteter og hvor meget aktivitet der dyrkes rundt omkring i kommunen. Det kan vi bruge til at lave målrettede indsatser lokalt i kommunen. Hvis vi nu har en tennisklub, hvor der ikke sker så meget, så må vi se på, hvad vi kan gøre for at understøtte deres foreningsliv, siger Anders Hørberg.

mh