Af Thomas Jensen
Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner sikrer finansiering af ny medicin og behandling af flere patienter med en aktivitetsvækst på tre procent i 2011.
Der bliver givet 1,5 milliarder kroner til sygehusområdet i 2011. Der kan således komme en vækst på sygehusene på tre procent til dækning af øvrige udgifter - herunder medicinudgifter. I alt betyder det to milliarder til sygehusene i 2011.
Det psykiatriske område får tilført 228 millioner kroner i 2011 via satspuljer.
Derudover er der en særskilt aftale om sundheds-it, som bl.a skal sikre udviklingen af elektroniske patientjournaler på sygehusene. Og det er meningen, at kommunerne også skal kunne følge patienten. Der skal også være en bedre økonomistyring.
- Regionerne har været under pres og har med aftalen fået penge til dækning af merudgifter til bl.a. patientforsikringer, som kostede regionerne 400 millioner krone sidste år. Der bliver ikke tale om, at der skal behandles færre - tværtimod. I 2008 var der en vækst i behandlingerne på 8 pct. i 2011 skal det ned på tre pct. De to pct. skal vi selv hente ved produktivitetsstigning, sagde Danske Regioners formand Bent Hansen (S) til dknyt, efter aftalen var i hus.
- Vi har taget et stort medansvar for at hjælpe Danmark ud af krisen med denne aftale. I Region Midtjylland skal vi alene hente 250-300 millioner kroner ved næste budget, sagde Bent Hansen.
- Der vil forsat komme flere patienter igennem sygehusvæsenet, men det ligger i aftalen, at regionerne skal slide noget af overforbruget ned, sagde indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), der især var glad for den 'visionære' aftale om sundheds-it - derunder elektronsike patientjournaler. Det landsdækkende system er klar til brug ved udgangen af 2010.
Der skal hentes penge i sygehussektoren ved at ændre på omkring 400 retningslinjer. Først for står fedme- og rygområdet, hvor flere eksperter sågar har været ude med kritik, at patienter bliver behandlet for tidligt eller unødvendigt.
- På det kliniskeområde skal vi kigge på de voldsomme stigninger af operationer. Måske skal der en mere konservativ indgangsvinkel til på fx fedmeområdet - her tænker jeg på forebyggelse og lignende. Der skal mere styr på udgifterne, men retningslinjerne skal revideres ud fra et fagligt synspunkt, sagde Bent Hansen.
Både Bent Hansen og Bertel Haarder var enige om, at aftalen på ingen måde var et opgør med behandlingsgarantien.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.