dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aarhus inviterer til deleøkonomisk folkemøde

Et folkemøde udelukkende om deleøkonomi skal styrke udviklingen og give 'helt almindelige borgere' viden om, hvad deleøkonomi egentlig er for noget

AARHUS: Som et led i Aarhus Kommune og Erhvervs- og Vækstministeriets nye partnerskab om Aarhus som deleøkonomisk forsøgsby, planlægger kommunen et 1-dages folkemøde om deleøkonomi.

Formålet med mødet, der ifølge borgmester Jacob Bundsgaard (S) skal foregå i juni, er, at give eksperter, deleøkonomiske virksomheder, borgere og øvrige aktører mulighed for at mødes, så man kan danne sig et overblik over området og styrke udviklingen.

- Vi vil gerne præsentere nogle af de virksomheder, der opererer inden for feltet og give noget viden til helt almindelige borgere om, hvad deleøkonomi er for noget, fortæller Jacob Bundsgaard til dknyt.

- Det skal være et sted, hvor man kan få indsigt og indblik i, hvad deleøkonomi er. Der er stadig meget diskussion og snak om, hvad deleøkonomi rent faktisk er, og der er mange, der er usikre på, hvad det egentlig kan, siger han. 

Hvordan skal folkemødet i Aarhus adskille sig fra Folkemødet på Bornholm?

- Det kommer kun til at være ét tema her, så det eneste det kommer til at have tilfælles med Bornholm er selve konceptet, svarer Jacob Bundsgaard og tilføjer, at mødet skal afholdes i slutningen af juni, altså efter folkemødet på Bornholm. 

- Så kan man øve sig der (på Bornholm, red), og komme til folkemøde i Aarhus bagefter, afslutter han. 

Foruden Folkemødet på Bornholm, der i år ligger fra d. 15. - 18. juni, har konceptet med folkemøder spredt sig til Hirtshals, der i maj holder 'Naturmøde' samt Mors og Rødding der i august afholder henholdvis 'Kulturmøde' og 'Røddingmødet'. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aarhus-inviterer-til-deleokonomisk-folkemode

GDPR