AALBORG: Danskernes forbrug af alkohol vurderes at koste skatteyderne mange milliarder kroner. Alene det faktum er grund nok til, at der er politisk opbakning i Aalborg Kommune til en ny politik for rusmidler for kommunen.
Rusmiddelpolitikken skal rumme alle kommunens borgere: børn, unge og voksne.
- Vores rusmiddelpolitik er ikke bare flotte ord på et stykke papir. Vi vil sætte handling bag ordene ved at få så mange som muligt til at forholde sig for-byggende til forbrug og misbrug af rusmidler, siger rådmand Mai-Britt Iversen, der står i spidsen for et af de udvalg, nemlig Familie- og Socialudvalget, som har nikket til den kommunale rusmiddelpolitik.
Hun håber, at bl.a. arbejdspladser, skoler, idrætsklubber og boligafdelinger vil forholde sig til den nye rusmiddelpolitik.
- Det er vigtigt, at alle tager et ansvar for, at børn og unge ikke begynder at drikke alkohol tidligt og i øvrigt eksperimenterer med andre rusmidler," siger rådmand Thomas Kastrup-Larsen, der sidder for bordenden i et andet af de politiske udvalg, der bakker op om den kommunale rusmiddelpolitik, nemlig Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling.
" Men," tilføjer han, "det er også over for børnenes forbilleder - de voksne - at vi skal sætte ind."
Vores forbrug af alkohol koster kassen
Danskernes alkoholforbrug koster cirka 10 mia. kr. om året - beløbet svarer til sammenligning til et halvt forsvarsbudget. Samtidig er der ofte store per-sonlige omkostninger for misbrugeren selv - ikke mindst for børn og den øv-rige familie.
"Det er derfor med god grund, at vi nu går aktivt ind og laver en rusmiddelpolitik," siger rådmand Mai-Britt Iversen.
Thomas Kastrup-Larsen håber også, at rusmiddelpolitikken kan være med til at sætte fokus på alkohol, så det kan komme til debat forskellige steder.
Fakta
Visionerne i Aalborg Kommunes Rusmiddelpolitik er:
7.klasse er det klassetrin, hvor der er flest i Aalborg, som har deres alkohol-debut. Aalborg Kommune vil arbejde for, at børn og unge i folkeskolealderen IKKE drikker alkohol.
Forbruget af alkohol blandt unge er stadigvæk højt - også i Aalborg. Aalborg Kommune vil arbejde for at understøtte og fastholde tendensen hen imod et lavere forbrug af alkohol.
Antallet af unge, som eksperimenterer med andre rusmidler end alkohol, skal nedsættes.
Alle unge som er havnet i et misbrug eller har skadelige virkninger forårsaget af rusmidler skal opspores tidligt og tilbydes hjælp.
Børn i misbrugsfamilier skal opspores tidligt, og familien skal tilbydes hjælp.
Aalborg Kommune vil motivere voksne til at udvise ansvarlige holdninger omkring alkohol og rusmidler overfor børn og unge, således at de unge bliver i stand til at træffe kvalificerede valg omkring rusmidler.
Antallet af voksne borgere med et forbrug over genstandsgrænserne (14/21) skal være faldende.
Behandlingstilbuddene skal fortsat udvikles og koordineres med andre socia-le indsatser med henblik på at skabe helhed i behandlingsindsatsen.
Tilbud om støtte til udsatte grupper med misbrugsproblematikker skal fortsat udvikles i samarbejde med frivillige sociale organisationer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.