A-kasse vinder sag i voldgiftsret mod fyret direktør

KORT NYT8. FEB 2020 9.27

Det var i orden, da Akademikernes A-kasse i efteråret 2018 bortviste sin daværende direktør, Michael Valentin. Det har en voldgiftsret afgjort til glæde for a-kassen.

I afgørelsen står også, at a-kassen ikke behøver at overholde den fratrædelsesaftale, som var indgået med Michael Valentin, da han blev bortvist og politianmeldt i efteråret 2018. A-kassens anmeldelser mod Valentin lød blandt andet på at modtage returkommission i form af vinrejser samt for betalte middage i sin private villa på Frederiksberg og en privat fødselsdagsfest i a-kassens lokaler.

I december frafaldt politiet alle sigtelser mod ham, efter at både Københavns Politi og Rigsadvokaten havde behandlet sagen. Der var ikke grundlag for at rejse tiltale. Michael Valentin ønsker ikke at udtale sig.

Ritzau

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt