dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Olafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix

Folkemødets afgåede formand politianmeldt

Tidligere på ugen kom det frem, at Michael Valentin stopper som formand for Folkemødet, og nu har hans tidligere arbejdsgiver Akademikernes A-kasse politianmeldt ham
30. NOV 2018 13.48

Den afgåede Folkemøde-formand og tidligere a-kasse-direktør, Michael Valentin, er blevet politianmeldt af Akademikernes A-kasse. Det oplyser Ekstra Bladet, og Valentin har bekræftet det over for avisen. 

Han er anmeldt for at have modtaget dyre vinrejser fra a-kassens leverandør Sigurd Müller Vinhandel, der blandt andet er gået til Sydafrika og Californien og cirka beløber sig til 40.000 kr.

Valentin blev fyret fra Akademikernes A-kasse under ukendte omstændigheder i september, men de understregede, at 'der ikke var identificeret forhold i strid med straffelovens bestemmelser'.

Den holdning har altså ændret sig hos a-kassen, der nu har indgivet en anmeldelse til Københavns Politi.

Michael Valentin erkender 'sjusk', men afviser at have begået noget kriminelt. 

- Jeg mener, at jeg har handlet i god tro og deltaget i leverandørture, som har været afholdt i 25 år. Så bliver jeg fanget af, at jeg ikke har været skarp nok på vilkår for deltagelse. Det er jeg selvfølgelig den i verden, som er allermest ked af og ærgerlig over, forklarer Michael Valentin til Ekstra Bladet.

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/folkemdets-afgede-formand-politianmeldt

GDPR