KERTEMINDE: Borgeren, der er blevet meldt til politiet af Kerteminde Kommune for æreskrænkelse, har nu selv meldt kommunen til politiet for falsk anmeldelse, skriver Fyens Stiftstidende.
I første omgang ytrede borgeren sig i en facebooktråd om, at tidligere skolechef Dorte Dabelsteen skulle være skyld i, at flere borgeres liv var endt før nødvendigt. Kommunaldirektør Tim Jeppesen bad forgæves borgeren slette det, og meldte hende efter en mindre rettelse i ytringen til politiet.
Borgeren har meldt borgmester Kasper Olesen (S) og Tim Jeppesen til politiet, fordi hun mener, de forsøger at begrænse hendes ytringsfrihed. Hun henviser blandt andet til den Europæiske Menneskerettighedskonvention som forsvar og mener, at ifølge retspraksis er grænserne for ytringsfrihed ekstra brede, når det drejer sig om myndighedspersoner.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.