Kommuner skal udlevere færre oplysninger i sager om refusion

Fremover skal der mere til for at en kommune må udlevere personlige oplysninger om medarbejdere, når de søger refusion af sygedagpenge
6. DEC 2018 15.15

Fra det nye år skal kommuner udlevere færre personlige oplysninger om sygemeldte medarbejdere til arbejdsgivere i sager om refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag med formålet at beskytte medarbejderes helbredsmæssige oplysninger, og de nye regler på området træder i kraft fra det nye år. Det betyder, at arbejdsgivere ikke længere som udgangspunkt vil have adgang til medarbejderens personlige oplysninger.

I visse situationer kan kommuner stadig give adgang til oplysningerne, hvis de er væsentlige for arbejdsgiverens ret til refusion. Men det betyder også, at kommunen i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, hvilke oplysninger arbejdsgiveren må få.

- Der er mange interesser i denne sag, men jeg synes, vi har fundet en god balance mellem at beskytte medarbejderne og samtidig sikre arbejdsgivernes økonomiske interesser, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

eo

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt