Når far går i sort

Det kan give store konsekvenser for barnets udvikling, når mor eller far er ramt af fødselsdepressioner. Man ved at 10-15 pct. af mødrene og 7-10 pct. af fædrene til de 55.873 små nye danskere, som blev født i sidste år, har været eller bliver ramt af en fødselsdepression. Altså mere end 5.000 kvinder og 4.000 mænd.

Alligevel screener kun lidt over 20 kommuner de nybagte fædre for fødselsdepressioner.

Selvom den metode, man har udviklet på Rigshospitalet, lader til at kunne fange 80-90 pct. af tilfældene af mænd med fødselsdepressioner. Og selvom Sundhedsstyrelsen siden 2012 har anbefalet at screene begge forældre for fødselsdepressioner. Og selvom det i København har vist sig ikke at koste yderligere ressourcer at screene begge forældre.

Aarhus på vej med
I Aarhus Kommune er en screeningsproces dog måske ved at være på trapperne. Onsdag besluttede et enigt byråd i hvert fald at sende et forslag fra Enhedslisten om at indføre screening af fædre videre til magistraten. Et enigt byråd, som bestemt ikke var afvisende over for at indføre screeninger. Dog med enkelte betænkeligheder:

- Der er gode intentioner i det her. Det, der glider mig lidt på, er at vi taler om at systematisk at screene. Jeg kunne godt se, at sundhedsplejersken skulle træffe en vurdering, når hun er ude, frem for systematisk at skulle screene alle folk, sagde Lars Boje Mathiesen fra Liberal Alliance ved mødet.

Fra forslagsstilleren Peter Hegner Bonfils (EL) lød det i byrådet:
- Vi har stillet det her forslag, både fordi vi har et fokus på ligestilling generelt, men også fordi, det i København er lykkedes at gennemføre det her tilbud, uden at det har kostet ekstra ressourcer.
Derudover understregede han, at der er tale om et tilbud og ikke om tvang.

- Vi er ikke dem, der kipper mest med flaget for det der ligestilling, men vi synes, det er et godt forslag, for det her kan være et rigtigt behov. Derfor vil vi gerne være med til at tage det op i magistraten. Vi skal se på, hvordan det er i København, og om det har hjulpet nogle mænd, lød det fra ældrerådmand Jette Skive (DF).

Det går ud over barnet
Aarhus Byråds udmelding glæder chefpsykolog ved Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, som har været med til at udvikle screeningsværktøjerne, som bliver brugt til at opdage, om der er fulgt en fødselsdepressionen med ind i hjemmet sammen med den lille ny.

- Mænd får fødselsdepressioner af de samme grunde som kvinder. Hele det her med at blive forældre er jo en stor og omvæltende proces og dem, som får fødselsdepressioner har nogle ting, som ikke rigtigt falder på plads i den proces, så de har svært ved at forholde sig til barnet i en forældrerolle, siger Svend Aage Madsen.

Han fortæller, at konsekvenserne for mænds fødselsdepressioner er mange. Det har stor konsekvens for den syge og den enkelte familie, at vedkommende er dårlig og ikke kan finde på plads i forældrerollen. Men samtidigt viser forskningen, at børn, som har forældre med ubehandlede fødselsdepressioner, får en mere vanskelig start på livet end andre børn. Her nævner Svend Aage Madsen blandt andet, at børnene kan få både følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer.

- Spædbørn, som har en forælder med fødselsdepression, har tendens til at være mere indadvendte og ikke søge kontakt. De fungerer dårligere socialt og udviklingsmæssigt, og derfor er det så hamrende vigtigt at opdage det her tidligt og få gang i en behandling. Vi ved jo, at det hjælper at behandle.

Derfor er han varm fortaler for, at kommunerne gør, hvad de kan, for at opdage fødselsdepressioner så tidligt som muligt.

- Det bedste ville jo være, hvis man havde så god tid, at man kunne opdage det gennem en grundig dialog på de obligatoriske sundhedspleje-besøg. Men sådan er virkeligheden jo ikke, og derfor er det her en måde at opdage det tidligt - og en måde, vi kan se virker. Det screeningsværktøj, vi har udviklet på Rigshospitalet, fanger rigtigt mange, som har de her problemer, og for dem er det en fantastisk hjælp.

Fanger ikke alle - men mange
Lige nu står på Svend Aage Madsens kontor en mindre mur af kasser med screeningsresultater fra de ca. 20 kommuner, som allerede har taget Rigshospitalets screeningsmetode til sig.

- De foreløbige resultater viser, at screening ikke fanger alle, men rigtigt mange. Så man kan ikke slå sig til tåls med screening. Man må ikke give køb på at være opmærksom og spørge ind til, hvordan folk har det - både hos sundhedsplejen og hos den praktiserende læge. Men man skal alligevel bruge det her værktøj, fordi det virker. Ifølge forskningen får 7-10 pct. af alle nybagte fædre en fødselsdepression. Så mange kan vi nok ikke fange med screening og i den daglige praksis, men de foreløbige resultater fra kommunerne viser, at vi fanger mange flere, end vi ellers ville have gjort, siger Svend Aage Madsen.

Generelt finder man 10-20 pct. færre, end forskningen viser eksisterer, ved at bruge screeningsværktøjet. Derfor er det også svært for ham at forstå den kritik, der har været af screeningerne, som gik på, at man sygeliggjorde en gruppe mennesker, som slet ikke var syge, ved at lede efter problemer, som ikke eksisterede.

- Hvis screeningen fandt flere end forskningen peger på, kunne vi tale om, at der faktisk var tale om at finde problemer, som ikke var der. Og når vi ved, at det har effekter på barnet, kan jeg ikke se, der er noget galt med at opdage endnu flere.

- Vi har jo haft problemer på det her område i mange år, hvor mange både kvinder og mænd har gået uden hjælp. Da jeg begyndte at arbejde med det her, var der næsten ingen tilbud til kvinder heller. Der har jo gået mænd rundt i årevis, som ingen har forstået, og som ingen har kunnet forholde sig til. Men siden vi gik ud og talte offentligt om problemet i 2002, har mænd stået i kø for at få hjælp.