Slaget om København

KØBENHAVN: Mange har peget på, at kommunalvalget i København er et kedeligt og forudsigeligt valg, hvor alt er givet på forhånd. Det er det langtfra. Det er ikke alene et valg i landets største by. Det er også et valg, som vil komme med de første forvarsler om de landspolitiske tendenser og vælgerstrømninger frem mod folketingsvalget om knap to år.

Vil Dansk Folkeparti og Liberal Alliance endelig få deres kommunalpolitiske gennembrud? Vil Enhedslisten blive Københavns næststørste parti? Hvem bliver den nye S-borgmester efter Anne Vangs afsked? Og kan de røde partier overhovedet holde sammen med de radikale, som har tradition for at skifte side, som vinden blæser? Det vender vi tilbage til.

De politiske skillelinjer
Først og fremmest er slaget om København en kamp om den politiske vej. Og her er fronterne for alvor trukket op de seneste måneder. Der er ganske enkelt noget at stemme om for vælgerne i storbyen. Herunder valget mellem

• almene boliger eller ej
• skattelettelser eller udbygning af offentlige institutioner
• fixerum eller ej
• flere biler og parkeringspladser frem for flere cykler og kollektiv trafik

Men ét er de klokkeklare skillelinjer mellem det røde bystyre og de borgerlige udfordrere. Noget andet er kampen om borgmesterposter og ikke mindst de attraktive bestyrelsesposter, som bliver de vigtigste og hårdeste politiske slag på selve valgnatten den 19. november.

Borgmesterlegen
Lige som børnene i skolegården, der skal vælge spillere til fodboldkampen, så er der også første- og andenvælgere på rådhuset. Og den største blok vælger altid først. Og uanset hvordan man vender og drejer det, så vinder Socialdemokraterne altid. Og denne gang står Frank Jensen til at tage anden halvleg som overborgmester. Og selvom Socialdemokraterne står til tilbagegang, så er S stadig det største parti i hovedstaden. Måske er det ikke så underligt, at Frank Jensens slogan her i valgkampen er 'Her bor vi'. Overborgmestertjansen har tilhørt S siden 1938.

De lange knives nat
Til gengæld er det langt fra givet, hvem der bliver andenvælger. Og her står Det Radikale Venstre igen til at blive den berømte tunge på vægtskålen. Traditionen tro har den radikale spidskandidat Anne Mee Allerslev netop meldt ud, at hun ikke vil vælge side før den store konstitueringsnat, som også går under navnet 'de lange knives nat'.

Faktisk er der i dag lige så megen snak på rådhusgangene om det nervepirrende forhandlingsspil på valgnatten, som der er snak om den igangværende valgkamp. For hvem forlader hvilken blok? Hvem husker ikke Klaus Bondams krumspring under valgnatten i 2009, hvor han vandrede til blå blok, efterlod den konservative Mogens Lønborg alene på perronen, og med støtte fra ærkefjenden Dansk Folkeparti sikrede en radikal borgmesterpost. Meget passende hedder De Radikales slogan: 'Vi samarbejder. Med dem der vil'.

Kampen om teknik og miljø
I år står den hårdeste kamp om én borgmesterpost: Teknik- og miljøborgmesterposten. Reelt bejler tre personer til den magtfulde post: Morten Kabell (EL), Pia Allerslev (V) og Anna Mee Allerslev (R). Forbliver sidstnævnte i rød blok, vil posten for første gang gå til Enhedslisten. Det mest sandsynlige er dog, at Anna Mee Allerslev springer til blå blok og enten overlader teknik- og miljøområdet til Pia Allerslev (V) til gengæld for gunstige bestyrelsesposter. Alternativt kan Anna Mee Allerslev true blå blok med at hoppe hjem til rød stue, så den attraktive borgmesterpost lander hos den radikale spidskandidat, som vi så det i 2005.

Alle frygter EL
Men det er langt fra kun De Radikale, der giver hovedbrud hos de politiske konkurrenter. Det gør Enhedslisten også. Liste Ø står til at erobre hver femte stemme og blive rådhusets næststørste parti - på bekostning af SF, som kan forvente en enorm vælgerlussing. Derfor har vi i den seneste uge også set SF og EL gå i flæsket på hinanden, og Morten Kabell (EL) har beskyldt SF for at opgive partiets venstreorienterede idealer. SF's spidskandidat Ninna Thomsen svarede prompte, at Enhedslisten lever på månen og kun snakker om det kommunistiske paradis, mens de sidder med armene over kors. Måske burde de to venstrefløjspartier stoppe med at bekrige hinanden og i stedet se bekymret til højre.

DFs første borgmesterkæde?
For sker der det forventelige, at De Radikale forlover sig med den borgerlige fløj, står DF med Carl Christian Ebbesen i spidsen pludselig til at få sin første borgmesterpost i København. Det kan meget vel blive beskæftigelses- og integrationsborgmesterposten, hvilket vil være en rød klud i hovedet på S, SF og ikke mindst EL. Uanset valgforbund står DF stærkt til en borgmesterpost. Alt taler for, at den borgerlige blok efter valget får to borgmesterposter på bekostning af SF'eren Ayfer Baykal.

Men man skal bestemt heller ikke afskrive Liberal Alliance, som står til en markant fremgang på 2,1 pct. i den røde by, hvor spidskandidaten Lars Berg Dueholm meget vel kan blive borgmester. Og selvom den konservative spidskandidat Rasmus Jarlov er en af de mest synlige og markante profiler på rådhuset, så ser den landspolitiske krise for det gamle parti ud til at slå så hårdt igennem, at Liste C trods af en vis Jarlov-effekt igen står til at blive sorteper på valgnatten.

Afløseren for Vang?
Et andet spørgsmål bliver, hvem der ud over Frank Jensen får de socialdemokratiske borgmesternøgler efter Anne Vangs afgang. Jesper Christensen står med gode kort på hånden som den loyale Frank Jensen-støtte og kan trække på sin tunge erfaring fra Borgerrepræsentationen. Omvendt er han ukendt for de fleste og minder mere om en embedsmand end en politiker. Lars Weiss har til gengæld efternavnet med sig og må betegnes som det bedste bud på en driftsikker Beskæftigelse- og integrationsborgmester eller Sundheds- og omsorgsborgmester afhængig af mandatfordelingen. Outsider til posten kunne også være det tidligere folketingsmedlem Yildiz Akdogan, som har været markant i valgkampen.

Uanset hvordan det hele ender den 19. november, er det nuværende bystyres dage talte. Nye borgmestre vil se dagens lys, og de borgerlige partier vil stå stærkere, hvis de foreløbige målinger holder stik. Der er noget på spil. Både politisk og personligt i landets største by.

Mulig fordeling af borgmesterposter hvis De Radikale forlover sig med den borgerlige fløj (R-K-LA-DF-V mod S-SF-EL):
1 Overborgmester: Frank Jensen, Socialdemokratiet
2 Teknik og Miljøborgmester: Pia Allerslev, Venstre
3 Børne- og Ungdomsborgmester: Morten Kabell, Enhedslisten
4 Socialborgmester: Ninna Thomsen, SF
5 Kultur- og Fritidsborgmester: Anna Mee Allerslev, Det Radikale Venstre.
6 Sundheds- og Omsorgsborgmester: En socialdemokrat
7 Beskæftigelses- og Integrationsborgmester: Carl Christian Ebbesen, Dansk Folkeparti

Mulige fordeling af borgmesterposter, hvis De Radikale forbliver sammen med de røde partier (R-S-SF-EL mod K-LA-DF-V):
1 Overborgmester: Frank Jensen
2 Teknik- og Miljøborgmester: Morten Kabell, Enhedslisten
3 Børne- og Ungdomsborgmester: Pia Allerslev, Venstre
4 Socialborgmester: Ninna Thomsen, SF
5 Kultur- og Fritidsborgmester: Anna Mee Allerslev, Det Radikale Venstre
6 Sundhedsborgmester: Carl Christian Ebbesen, Dansk Folkeparti
7 Beskæftigelses- og Integrationsborgmester: En socialdemokrat

Jon Kiellberg, debatredaktør og politisk analytiker for avisen Kommunen