dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
62 borgmestre har ikke glemt hovedstadsudligningen

62 borgmestre har ikke glemt hovedstadsudligningen

Udligningsinitiativet Bedre Balance, der arbejder for at afskaffe hovedstadsudligningen og samtidig forøge landsudligningen, lever endnu og har justeret sine forslag en smule
11. JAN 2016 7.05

Det kom godt nok ikke med i kommissoriet for Social- og Indenrigsministeriets finansieringsudvalg at skulle forholde sig til hovedstadsudligningen, da en politisk aftale i februar 2015 satte udvalget til at komme med et forslag til nyt udligningssystem mellem kommunerne.

Men derfor arbejder udligningsinitiativet Bedre Balance - med otte provinskommuner i spidsen - nu alligevel ufortrødent for at afskaffe fænomenet, som de betragter som forskelsbehandling: At de mere velstillede nordsjællandske kommuner i en særskilt udligning kompenserer de fattigere kommuner i Københavns-området i et nulsumsspil.

54 borgmestre udover de otte - altså ialt 62 - bakker op bag initiativet, der stadig mener, at hovedstadsudligningen har overlevet sig selv, og overordnet går ind for, at samtlige landets komuner bør rummes i én ordning og ikke som nu to ordninger, der fungerer parallelt.

Af en nytårshilsen fra Bedre Balance fremgår det, at forslaget til ændringer i systemet er justeret en smule: 'Da udligningsniveauet i landsudligningen er hævet fra 58 pct.  i 2015 til 61 pct. i 2016, har vi også hævet vores forslag fra 85 til 88 pct.' hedder det blandt andet.

Nye beregninger for alle kommuner
Baggrunden for overhovedet at ændre på udligningen er refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet, der øger kommunernes andel af overførselsudgifterne markant. Og 'denne reform flytter milliardbeløb fra provinsen til hovedstaden, fordi kommunerne uden for hovedstaden har relativt større udgifter til kontanthjælp, førtidspension m.v. end de mere velstillede kommuner i hovedstaden har', lyder det fra provins-initiativet.

I lyset af den ændring af udligningssystemet, der er blevet gennemført fra 2016 – den såkaldte initiale tilpasning – har Bedre Balance også justeret sit forslag. Det foreslås fortsat at hæve landsudligningen med 27 pct. I 2016 er udligningsprocenten på landsplan 61 pct., og Bedre Balance foreslår derfor, at udligningsniveauet hæves til 88 pct. - og altså at hovedstadsudligningen afskaffes.

Initiativet har gennemført nye beregninger af de økonomiske konsekvenser af forslaget kommune for kommune - med udgangspunkt i Social- og Indenrigsministeriets tilskudsbog for 2016. Med det nye forslag flyttes 2,1 mia. kr. fra hovedstaden til provinsen. Konsekvenserne for den enkelte kommune kan findes på Bedre Balances hjemmeside

I slutningen af 2016 skal finansieringsudvalget afgive betænkning. Herefter skal Folketinget forhandle, så ændringerne kan vedtages i første halvår 2017 og efter forventning træde i kraft fra 2018.

 

Fakta
Bedre Balances forslag:

  • At hæve landsudligningen fra 61 pct. til 88 pct.
  • At fjerne hovedstadsudligningen, der i dag er på 27 pct.
  • At reducere udligningsgraden i ordningen for kommuner med højt-strukturelt underskud uden for hovedstaden fra 32 pct. til 5 pct.
  • At udbrede denne ordning til også at omfatte kommunerne i hovedstaden.
  • At fastholde den nuværende grænse for at være omfattet af ordningen vedrørende højt-strukturelt underskud på 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud.
  • At fastholde det nuværende niveau for overudligning på 93 pct.

 Bedre Balance

  • Bedre Balance består af Esbjerg, Herning, Hjørring, Holstebro, Odsherred, Randers, Vordingborg og Aarhus Kommuner.
  • 62 ud af 64 borgmestre uden for hovedstaden støtter Bedre Balance.
  • Disse repræsenterer kommuner med 3,6 mio. indbyggere.
  • 37 ud af 48 V-borgmestre støtter Bedre Balance.
  • Alle S-borgmestre uden for hovedstaden – svarende til 20 borgmestre - støtter initiativet.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.