DSR ser frem til samarbejde med Haarder

Formand Grethe Christensen har bl.a. forventninger til uddannelsen, sundhedshotline og begrænset ordinationsret
23. FEB 2010 13.35

- Som undervisningsminister har Bertel Haarder (V) haft et godt blik for, at et moderne sundhedsvæsen forudsætter flere og endnu mere veluddannede sygeplejersker. Vi har samarbejdet om den store rekrutteringskampagne til sygeplejerskeuddannelsen, som Bertel Haarder har haft en stor aktie i. Nu ser vi frem til et endnu bredere samarbejde med Bertel Haarder, siger Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen.

- Venstre har bebudet, at de vil oprette en sundhedshotline bemandet med sygeplejersker, indføre begrænset ordinationsret til visse sygeplejersker, oprette en ny uddannelse for kliniske ekspertsygeplejersker og sikre, at borgerne kan få ordnet mindre skader hos behandlersygeplejersker i stedet for at vente på en læge. Med en Venstremand i sundhedsministeriet ser vi meget frem til, at de forslag bliver realiseret hurtigst muligt, siger Grete Christensen.

- De medicinske patienter ryger ind og ud af sygehusene, fordi der ikke er nok lokale sundhedstilbud i kommunerne. Det samme gælder i forhold til forebyggelse, hvor der flere år efter kommunalreformen trådte i kraft stadig ikke er sket nok i kommunerne. Der er med andre ord behov for at se sundhedsvæsenet som en helhed, og det håber jeg, Bertel Haarder vil stille sig i spidsen for, siger Grete Christensen ifølge DSR.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt