Særloven, der bl.a. giver ukrainske krigsflygtninge opholds- og arbejdstilladelse, er onsdag aften lidt efter klokken 18 blevet vedtaget efter en hastebehandling i Folketinget.

Regeringens støttepartier stemte for forslaget på trods af stor utilfredshed med, at loven i høj grad bliver finansieret med penge fra udviklingsbistanden. Særloven koster 2,2 milliarder kroner i 2022, og over 2 milliarder er taget fra udviklingsbistanden, der bliver givet til verdens fattigste.

Kun partiet Frie Grønne stemte imod, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet stemte hverken for eller imod.

Før vedtagelsen havde cirka 3000 ukrainere frem til onsdag omkring klokken 12 bestilt tid hos Udlændingestyrelsens Borgerservice til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter særlovens regler. Det oplyser Udlændingestyrelsen.

Loven skal sikre, at ukrainere hurtigt kan få et sted at bo og komme ud på arbejdsmarkedet, sikrer også, at deres børn kan komme i daginstitution og skole.

Søgning om ophold via ny portal

Søgning om opholdstilladelse efter særloven sker via Udlændingestyrelsens portal nyidanmark.dk. For at søge skal man bestille tid til et møde i Udlændingestyrelsens Borgerservice.

Her indgiver man sin udfyldte ansøgning sammen med sine identitetspapirer og øvrige relevante dokumenter. Man får samtidig taget biometri (ansigtsfoto og fingeraftryk). Efterfølgende får man at vide, om ansøgningen bliver godkendt.

Antallet af ukrainere, der har søgt ophold efter særloven, er næsten det dobbelte af antallet, der siden krigens begyndelse har søgt asyl.

Færre har søgt asyl

Data fra Udlændingestyrelsen viser, at der fra 24. februar til og med 15. marts er 1733 ukrainere, der har søgt asyl i Danmark. Regeringen regner med at tage imod op mod 20.000 ukrainske flygtninge, men der er usikkerhed om tallet.

Ukraine og Danmark har en aftale om visumfrihed, hvis ukrainerne kommer til Danmark med et biometrisk pas. Det er et pas, der lagrer fingeraftryk på en chip i passet. Dermed kan ukrainere med pas rejse frit ind i Danmark i 90 dage, uden at de behøver at søge asyl.

Der kan derfor opholde sig flere ukrainere i Danmark, som ikke har søgt asyl, men som har planer om at indgive en ansøgning om opholdstilladelse.

Særloven træder i kraft torsdag.

Ritzau

Særlov vedtaget:3.000 ukrainere har søgt ophold efter kommende regler

Særlov vedtaget:
3.000 ukrainere har søgt ophold efter kommende regler