

33.500 ansættelsesforhold, flere forskellige pensionsselskaber og syv forvaltninger er en del af en sag, der i korte træk går ud på, at 24 mio. pensionskroner er havnet i de forkerte lommer.
- Vi må konstatere, at sagen er meget kompliceret og omfangsrig. Kommunen betaler selvfølgelig alt tilbage, som den skylder, plus morarenter. Men vi kan ikke bare sende checks ud, da vi først skal have gennemgået sagerne enkeltvis, siger Lise Ebbensgaard, leder af Lønsekretariatet i Københavns Kommune.
En revision foretaget af Københavns Kommune i foråret 2007 viser, at 33.500 af kommunens godt 55.000 ansatte har fået enten for meget eller for lidt indbetalt på pensionsopsparingen. For 6.000 af de ansatte udgør fejlene mere end 1.500 kr. og i nogle af tilfældene flere hundrede tusinde kroner.
Sagen er en udløber af de fejl i lønsystemerne, der opstod i forbindelse med en mislykket udlicitering af lønadministrationen til det private firma Accenture i 2004.
Kommunen skiftede leverandør til KMD i sommeren 2005 og blev dømt i Arbejdsretten til at få ryddet op i sagerne hurtigst muligt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.