dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Skolemad skal både være sund og skabe fællesskaber. Knap 200 skoler i Danmark er ved lodtrækning blevet udtrukket til at være med i et forsøg med gratis eller billig skolemad. (Arkivfoto).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

191 skoler kommer med i forsøg med gratis eller billig skolemad

Skoler landet over kommer fra i år med i forsøg, der skal sikre mere sund mad rundt omkring i landet.
27. MAJ 2025 13.00

Hvad har Herstedvester Skole ved Albertslund til fælles med Hejnsvig Skole ved Billund og Højmeskolen syd for Odense?

Svaret er, at alle tre skoler bliver en af de såkaldte demonstrationsskoler, der skal afprøve forsøg med gratis eller billig skolemad. For de tre skoler bliver deres mellemtrin omfattet af den nationale forsøgsordning.

Det fremgår af oversigten over fordelingen af skolerne fra Børne- og Undervisningsministeriet.

- Skolemad kan være med til at styrke de gode fællesskaber, der kan opstå blandt elever omkring et fælles måltid i skolen, og det understøtter vi med det her forsøg.

- Som tidligere skolelærer har jeg alt for ofte oplevet, at børn ikke har spist morgenmad, og nogle har ikke engang madpakke med i tasken, siger børne- og skoleordfører Sara Emil Baaring (S).

Lodtrækning var nødvendig 

Det har været nødvendigt at foretage en lodtrækning om, hvilke skoler der skulle deltage i forsøgsordningen.

282 folkeskoler fra 76 af landets 98 kommuner havde tilmeldt sig forsøgsordningen, og dertil kom 64 frie grundskoler. Ved lodtrækningen blev 191 skoler trukket ud som de kommende demonstrationsskoler, der skal være med i den nationale forsøgsordning.

Af disse er 138 folkeskoler, mens 53 er frie grundskoler. I alt vil omkring 26.300 elever dermed deltage i forsøgsordningen.

Der var ikke fri lodtrækning mellem alle skoler. Lodtrækningen skulle blandt andet tage hensyn til en balanceret geografisk og socioøkonomisk fordeling.

Forsøgsordningen om at servere skolemad i grundskolen kom på plads i forbindelse med finansloven for i år, hvor der blev afsat i alt 854 millioner kroner i perioden fra i år til og med 2028.

De skoler, der er blevet udtrukket til at være med, skal afprøve en skolemadsordning, som enten er helt gratis for forældrene eller med en egenbetaling på 15 kroner eller 25 kroner for hvert måltid.

Der er foretaget en næsten helt ligelig fordeling mellem indskolingen, mellemtrinet og udskolingen. Otte procent af skolerne er små skoler, som derfor er omfattet af hele skolen i ordningen.


/ritzau/

Se listen over de udvalgte skoler her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/191-skoler-kommer-med-i-forsoeg-med-gratis-eller-billig-skolemad

GDPR