dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Phillip Faber og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) lancerede morgensangsmissionen i august 2024.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

18 musikstjerner skal synge morgensang på folkeskoler

Glæden ved morgensang skal spredes på landets skoler med en hjælpende hånd fra flere store danske musikere.
19. FEB 2025 14.23

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), Phillip Faber og 18 danske musikstjerner er på en mission om at få mindst en fjerdedel af alle landets grundskoler til at synge morgensang, inden skoleåret er omme.

Hver musiker fra morgensangskorpset forpligter sig til at synge morgensang på minimum fem grundskoler inden skolernes sidste skoledag i 2025.

Korpsmedlemmerne dækker hver især en del af landet og skal så konkurrere om at få så mange skoler som muligt til at synge morgensang i deres område.

I den vindende landsdel vil der blive trukket lod om præmien, som er en skolekoncert med besøg af et eller flere korpsmedlemmer.

- Det har fra starten af været høj politisk cigarføring at sætte sig for, at en fjerdedel af landets grundskoler i løbet af et halvt år skal synge morgensang. Heldigvis bakker en perlerække af Danmarks største musikstjerner op om missionen om at skabe gejst og musikglæde blandt vores børn. Jeg er sikker på, at musikernes engagement i morgensangsmissionen vil gøre en kæmpe forskel for de børn og voksne, de møder, når de besøger skolerne, siger kulturministeren.

Morgensangskorpsets medlemmer

København
Oh Land
Christopher

Trekantområdet
Malte Ebert
JJ Paulo

Midt- og Vestjylland
Guldimund
Stine Bramsen

Nordsjælland og Bornholm
Katrine Muff
Pil

Nordjylland
Simon Alstrup
Pernille Rosendahl

Sjælland og Lolland-Falster
Katinka
Sigurd Barrett

Fyn
Prisma

Syd- og Sønderjylland
Rikke Thomsen
Thomas Buttenschøn

Østjylland
Dopha
Shaka Loveless

Kilde: Kulturministeriet.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/18-musikstjerner-skal-synge-morgensang-paa-folkeskoler

GDPR