dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

16 mio. kroner uddeles til lokale partnerskaber på ældreområdet

I forbindelse med ældreloven har Ældreministeriet skabt en pulje, der skal fremme partnerskaber mellem kommuner, civilsamfundet og private aktører og virksomheder.
25. AUG 2025 7.13

Kommunerne kan få del i en ny pulje på 16 mio. kr., der skal støtte lokale partnerskaber mellem kommunen og lokale aktører og organisationer.

Puljen fordeles til op til 16 kommuner, svarende til minimum én mio. kroner pr. kommune, efter først-til-mølle princippet til de kommuner, der viser interesse. Midlerne udmøntes af Social- og Boligstyrelsen.

Midlerne gives til, at kommunerne arbejder organisatorisk og systematisk med inddragelse af og samspil med civilsamfundet og private aktører på ældreområdet, som understøtter flere samarbejder lokalt på tværs af parter til gavn for de ældre.

- I ældreloven er det centralt, at der kommer et stærkt samspil med de lokale ressourcer: Civilsamfundet, pårørende, private aktører og virksomheder, hvis vi skal sikre højere trivsel og bedre livskvalitet for de ældre. Derfor er det vigtigt for mig, at vi kan støtte de nye samarbejder, der kommer til at skyde op sammen med ældreloven rundtom i kommunerne, skriver Ældreminister Mette Kierkgaard i en pressemeddelelse. 

Som eksempel på et allerede eksisterende samarbejde nævner Ældreministeriet Ældre Netværket i Gentofte, der mindsker ensomhed blandt enlige og sårbare ældre. Her arbejder frivilligcenter, Ældre Sagen, et privat plejefirma, folkekirken og kommunen sammen med engagerede lokale borgere om at modvirke ensomhed.

/mar

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/16-mio-kroner-uddeles-til-lokale-partnerskaber-paa-aeldreomraadet

GDPR