dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Aarhus Havns nye status som aktieselskab træder i kraft til april næste år. (Arkivfoto.)
Aarhus Havn

Aarhus Havn bliver til et aktieselskab næste år

Et politisk flertal i Aarhus Byråd har netop vedtaget, at Aarhus Havn omdannes fra kommunal selvstyrehavn til en aktieselskabshavn.
20. DEC 2024 13.30

I slutningen af 2023 meldte Aarhus Havn ud om ambitioner om at gå i fodsporene på  Copenhagen-Malmø, Aalborg og Fredericia/Nyborg havne og bliver omdannet til et aktiesselskab. Således anmodede man Aarhus Byråd om at omdanne Aarhus Havn fra en kommunal selvstyrehavn til et aktieselskab.

Målet med den nye selskabsstruktur er at understøtte havnen, som i dag er Danmarks største erhvervshavn, i dens fortsatte udvikling og skabe bedre erhvervsmæssige muligheder. Den idé og de ambitioner har politikerne i Aarhus Byråd kunnet se en mening i og forslaget er nu stemt igennem.

- Nu er tiden kommet til at skrive et nyt kapitel i historien – et kapitel, der på mange måder rækker ind i fremtiden. Derfor glæder jeg mig over den politiske opbakning til at omdanne Aarhus Havn til et aktieselskab. Det vil bidrage til at styrke vores position og vores samarbejde med erhvervslivet, som er en forudsætning for den fremtidige forsyningssikkerhed og bæredygtige udvikling,
lyder det fra Thomas Haber Borch, der er CEO hos Aarhus Havn, som en reaktion på byrådets beslutning.

Omdannelsen til et aktieselskab sker med virkning fra og med 1. april 2025.

Aarhus Havns nuværende bestyrelse fortsætter frem til april 2025. Dog indtræder Hanne Storm Edlefsen, direktør i Energinet, pr. 1. januar 2025 som nyt bestyrelsesmedlem efter Michael Svane, der er udtrådt. Efter omdannelsen vil bestyrelsen bestå af 11 medlemmer.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aarhus-havn-bliver-til-et-aktieselskab-naeste-aar

GDPR