Overblik:
Mistanker og læk i den danske spiontjeneste

Der tegner sig et politisk flertal for at undersøge en sag mod Ahmed Samsam, der er dømt for at tilslutte sig den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) i Syrien, men som ifølge flere medier var dansk agent.

Åbningen kommer, efter at den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, midt i valgkampen har udgivet en bog. I den omtaler han en episode, som ifølge flere medier drejer sig om Samsam-sagen.

Forløbet

For offentligheden begynder sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i august 2020, da det uafhængige kontrolorgan Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) udsender en pressemeddelelse. Heri oplistes alvorlige kritikpunkter af FE.

Tilsynet mistænker blandt andet FE for at have tilbageholdt information for tilsynet, have hentet information om danske statsborgere og hemmeligholdt "uberettigede" aktiviteter og endda spioneret mod en ansat i tilsynet.

Lars Findsen, der siden 2015 har været chef for FE, fritages for tjeneste efter anklagerne fra TET. Flere andre FE-ansatte hjemsendes også.

En særlig undersøgelseskommission nedsættes for at undersøge sagen.

I december 2021 bliver fire daværende og tidligere ansatte i FE og Politiets Efterretningstjeneste (PET) anholdt. De sigtes for at lække højt kvalificerede oplysninger efter en paragraf i straffeloven, der kan give op til 12 års fængsel. En af de anholdte er den hjemsendte spionchef, Lars Findsen.

Agent

Få dage efter - den 13. december - har kommissionen færdiggjort undersøgelsen af TET's kritik af FE. Den finder ikke grundlag for at rejse kritik af hverken FE eller de enkelte medarbejdere.

Samme dag kommer det frem, at chefen for PET samt den fungerende chef for FE har advaret to store mediehuse om, at det kan være strafbart at viderebringe fortrolige oplysninger.

På møderne skal de blandt andet have nævnt tre sager, som medierne har afdækket. Det gælder sagen om Ahmed Samsam, der ifølge Berlingske og DR var agent for PET og FE. Ifølge medierne blev han dermed svigtet af danske myndigheder, da han blev dømt i Spanien for at have tilsluttet sig den militante bevægelse Islamisk Stat.

Han blev i 2018 ved en spansk domstol idømt otte års fængsel. Det blev konverteret til seks års fængsel i 2020, i forbindelse med at han blev udleveret til Danmark for at afsone resten af dommen her.

Når sagerne om Lars Findsen og Ahmed Samsam igen kobles, er det, fordi den hjemsendte spionchef nævner sagen i sin erindringsbog "Spionchefen - Erindringer fra celle 18". Den udkom i sidste uge uden varsel og midt i valgkampen.

Her beskriver Lars Findsen, hvordan han i januar 2020 holder et møde om "fremstillingen af faktuelle forhold" i en fortrolig sag.

Til mødet forsøger Barbara Bertelsen, der dengang var departementschef i Justitsministeriet, ifølge Lars Findsen at "fremstille Justitsministeriet bedre, end hvad der var belæg for".

Politisk flertal

Lars Findsen selv skriver i bogen, at han på grund af sin tavshedspligt ikke kan fortælle, hvilken sag mødet handlede om. Men ifølge DR drejede mødet sig om den terrordømte Ahmed Samsam. Det oplyser flere af hinanden uafhængige kilder til mediet.

Også den sigtede ansatte fra PET har relation til sagen om Ahmed Samsam. De to andre sigtedes sager er blevet droppet af anklagemyndigheden.

Efter at bogen er blevet udgivet, har Ahmed Samsams advokat, Erbil Kaya, sagt til DR, at det bør undersøges, hvad der bliver sagt på mødet med Barbara Bertelsen. Et politisk flertal ser onsdag ifølge Ritzau ud til at være åbne for at undersøge sagen.

Kilder: Berlingske, DR, Ekstra Bladet, Facebook og Ritzau.

/ritzau/