VORDINGBORG: Efter skiftende tilslutning hen over de foregående års budgetaftaler er dette års landet med kun den faste borgmesterflertalsgruppe bag sig, 17 af 29 byrådsmedlemmer og altså 12 uden for.
Det er - igen - byggeri af nyt rådhus, der skiller. I år en ekstrabevilling på 21,5 mio. kr., fordi en licitation blev dyrere end ventet. Pengene skal tages af kassebeholdningen, og det fik Venstre og Dansk Folkeparti til at stå af på budgetforhandlingerne efter blot ti minutter, oplyser de to partier til sn.dk.
På driftssiden ligger der en udfordring i adgangen til at overføre midler fra et budget år til det næste, eksempelvis har det i år "lagt et stort pres på økonomistyringen", fordi 62 mio kr. blev overført fra 2020 til 2021, og der derfor bør overføres et tilsvarende beløb videre til 2022 for at undgå, at Vordingborg Kommune "overskrider den fastlagte serviceramme markant".
Ifølge budgetaftalen skal der derfor inden næste budgetlægning introduceres en ny overførselsmodel, der reducerer overførselsbeløbene, men stadig gør det muligt at arbejde med flerårige prioriteringer.
Aftalepartierne er Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Konservative, De Radikale og Alternativet. Foruden Venstre og Dansk Folkeparti står også Nye Borgerlige og løsgænger Jesper Berring-Poulsen (eks-S) udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på byrådsmøde 13. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.