Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvem der står som afsender, når man forsøger at skubbe til holdninger for at forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Det konkluderer Vive i en ny rapport, hvor forskningscentret analyserer tre indsatser.
– De rigtige mennesker kan fremme en indsats, og det er ikke bare et spørgsmål om at have de rette kvalifikationer, siger seniorforsker Anika Liversage fra Vive, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
- De skal også have et engagement i det emne, indsatsen handler om, og måske være nogen, som målgruppen kan se sig selv i. Får målgruppen for eksempel en oplevelse af, at nogen reelt forsøger at opdrage eller ændre dem, kan de lægge afstand til indsatsen, siger hun.
En af de undersøgte indsatser hedder Dialogkorpset. Her arbejder man - via workshops for børn og forældre - på at rykke holdninger til ligestilling og individuelle rettigheder for at styrke unge fra etniske minoriteters selvbestemmelse.
En anden hedder Meningsdannernetværket. Her støtter man unge, der har taget eller ønsket at tage et opgør med undertrykkende normer, i at træde frem i offentligheden for at inspirere andre unge.
Begge disse indsatser er forankret hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Siri.
Som den tredje indsats har Vive fulgt Aarhus Kommunes workshops i de ældre skoleklasser, på produktionsskoler og på ungdomsuddannelser, hvor formålet ikke er at ændre holdninger, men at forebygge radikalisering og ekstremisme.
Skal man have held med en indsats, er det vigtigt, at målgruppen føler sig behandlet med respekt og har tillid til både afsenderen af indsatsen og dagsordenen for den, konkluderer Vive. Det kan også være vigtigt at give plads til, at deltagerne for mulighed for at fortælle om deres erfaringer – eksempelvis med at føle sig udsat for diskrimination.
Men det er meget vanskeligt at ændre i en målgruppes kerneværdier. Derfor kan det virke hæmmende, hvis lige præcis dét er formålet.
Det er også svært at ændre adfærd eller holdninger, når de implicerede vender tilbage til den samme virkelighed og hverdag bagefter.
– Vi kan ikke gå ud fra, at kortvarige og enkeltstående indsatser som de tre, vi har undersøgt, generelt kan rykke ved personers grundlæggende livsanskuelser. Men indsatserne kan alligevel godt gøre en positiv forskel, fordi de for eksempel kan skabe rum for dialoger om væsentlige emner, siger Anika Liversage.
Rapporten kommer med tre konkrete anbefalinger til fremtidige indsatser:
Læs hele rapporten her.