VALLENSBÆK: Der er diverse rokader i kommunalbestyrelsen i Vallensbæk, efter Anette Eriksen (K) valgte at sige stop efter 23 år. Hendes plads i byrådet går til John Sørensen (K), og hendes hverv som 2. viceborgmester går til Jytte Bendtsen (K).
Hendes plads i økonomiudvalget bliver overtaget af Morten Schou Jørgensen (K), der også overtager hendes formandspost i Folkeoplysningsudvalget.
Morten Schou Jørgensen trækker sig helt fra Børne- og Kulturudvalget, hvor han var formand. Formandsposten bliver overtaget af Ricky van Overeem (K). Udvalget kommer i fremtiden primært til at beskæftige sig med skoler og dagtilbud.
ka