VALLENSBÆK: Med et år tilbage af sin sjette valgperiode har byrådsmedlem Anette Eriksen (K) ønsket at udtræde af Vallensbæk Byråd. Det sker med virkning fra årsskiftet.
Anette Eriksen har i tidens løb været både viceborgmester og formand for social- og sundhedsudvalget, skriver lokalavisen Sydkysten. Ved sin udtræden er hun formand for folkeoplysningsudvalget.
Hun erstattes i Vallensbæk Byråd af De Konservatives førstesuppleant John Sørensen. Hendes udvalgsposter er endnu ikke fordelt.
mk