KV21:
Tidligere V-lokalformand er nu LA-spids

Følg de seneste udpegninger af spidskandidater til KV21 - i ALT, LA og S Fredericia, Lejre og Region Sjælland, hvor en borgmesterfar er på banen.
12. DEC 2020 10.44
TEMA: KV21

I Lejre har LA op til KV21 skiftet spids - og stiller denne gang med en tidligere lokalformand for et andet parti i nabokommunen Roskilde, nemlig Jon Lorentsfeldt, oplyser sn.dk. Her var han lokalformand hos Venstre.

Venstre har også leveret en LA-spids i Roskilde: Den tidligere V-politiker og nuværende 2. viceborgmester Lars-Christian Brask, der skiftede i november 2019 til LA tiltrukket af den nye partiformand Alex Vanopslagh og blev første LA-byrådsmedlem lokalt.

LA har idag ingen plads i byrådet. Spids var ved KV17 Jan Heine, men de 503 stemmer rakte ikke til en plads.

Fredericia har i denne uges KV21-sammenhæng leveret et skift på borgmesterposten, som må formodes også at blive overført til spidskandidatværdigheden. En enig S-gruppe har valgt Steen Wrist Ørts til at efterfølge Jacob Bjerregaard, der ikke ville sige nej til et jobtilbud, hviket han så et par dage efter gjorde alligevel.

Det 21 pladser store byråd har idag ingen pladser til Alternativet, hvis 389 stemmer ved KV17 ikke var nok. Partiet fortsætter med Søren Haastrup som spids, oplyser han på sin blog.

Og så skal det lige nævnes, at Socialdemokratiet i Holbæk har fundet to kandidater til regionsrådsvalget i Region Sjælland. Den ene er Kaj Erik Hansen, som er ny kandidat -  og far til Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, oplyser Holbæk Online.

Se flere stillinger
Nyhedsbrev