Hillerød Forsyning fyrer også direktøren

Søren Støvring afskediget efter selskabet er blevet pålagt mere beskedenhed og også har fyret affaldsdirektøren.
20. NOV 2020 8.00

HILLERØD: Den adm. direktør i Hillerød Forsyning, Søren Støvring, er nu blevet fyret - som selskabet beskriver det, da "en række politiske udmeldinger på det seneste har skabt tvivl om den politiske opbakning til den daglige ledelse i Hillerød Forsyning".

Også affaldsdirektør Peder Maltha Larsen har i dette efterår mistet sit job på baggrund af en længere offentlig diskussion om lønniveau og påståede ekstravangancer, som også har betydet oprydning i titler og et farvel til muligheden for firmabiler til selskabets ledelse.

Bestyrelsen oplyser, at den hurtigst muligt sætter gang i processen med at finde en ny adm. direktør. Søren Støvring har indvilget i at hjælpe organisationen i overgangsperioden, frem til en permanent afløser er på plads.

Tue Tortzen (EL) stemte ifølge sn.dk som det eneste politiske medlem af Hillerød Forsynings bestyrelse ikke for fyringen af Søren Støvring. Han mener, Søren Støvring blev uskyldig sorteper og blev ofret i politisk spil. Borgmester Kirsten Jensen (S) håber, fyringen kan bringe fokus tilbage på opgaverne i Hillerød Forsyning, hvis formand er viceborgmester Klaus Markussen (V).

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev