Hvert 20. barn og ung har en psykiatrisk diagnose

Antallet af børn og unge med fx adhd, autisme og angst er steget med over 50 pct. de seneste ti år. Store forskelle fra kommune til kommune.
31. AUG 2020 11.36

Omkring 57.100 børn og unge havde en psykiatrisk diagnose pr. 1. januar 2019. 

Det viser en ny analyse fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.

De 57.100 børn og unge svarer til 49,2 for hver 1.000 i aldersgruppen, så det er altså næsten hver 20. barn, som er blevet diagnostiseret med en psykisk sygdom.

I 2009 gjaldt det 32,3 pr. 1.000 børn og unge. Dermed er andelen af børn og unge med psykiatriske diagnoser steget med over 52 pct. i løbet af de ti år.

Jo ældre barnet er, jo højere er forekomsten af psykiske sygdomme. Ud af 1.000 børn og unge havde omkring ti af de 0-5-årige en diagnose i 2019, mens det tilsvarende var næsten 100 blandt de 15 til 17-årige. Det svarer til, at ca. to elever fra hver 9. klasse har en psykiatrisk diagnose i dag.

Geografiske forskelle

Der tegner sig store geografiske forskelle:  Fx har 1 ud af 13 børn og unge i Sorø, Aabenraa, Struer og Odsherred kommuner statistisk set en psykiatrisk diagnose. Anderledes i Frederiksberg, Gentofte, Morsø og Dragør, hvor kun 1 ud af 30 børn og unge har en diagnose.

Se tal for den enkelte kommune på kortet herunder.

 

Samtidig viser rapporten, at der har været den største stigning over de ti år i Brønderslev, Langeland, Sorø, Hedensted og Ikast-Brande, mens stigningen har været lavest i Bornholm, Tårnby, Glostrup, Morsø og Københavns kommuner.

Kriterier kan spille ind

Flest børn og unge er registreret med en psykiatrisk diagnose i Region Sjælland og færrest i Nordjylland. Rapporten ser på børn, som er registreret med en diagnose på sygehuset, og derfor kan regionernes visitationskriterier spille ind.

På samme måde opsporer og behandler det primære sundhedssystem børn og unge med lettere angst, depression eller adfærdsproblemer, og her kan forskelle i adgangen til relevante kommunale tilbud og kommunal henvisningspraksis også påvirke, hvor mange børn der udredes og behandles på sygehuset og dermed også registreres med en psykiatrisk diagnose.

Regionale forskelle er særligt store inden for de enkelte diagnoser: I 2019 var godt 20 ud af 1.000 børn og unge registreret med autisme i Region Sjælland. Det er mere end dobbelt så mange som i Region Syddanmark.

Flere har flere diagnoser

Et barn eller en ung person kan have flere forskellige psykiatriske diagnoser, og her ser rapporten en interessant udvikling: Andelen af børn og unge med psykisk sygdom, der har mere end én diagnose, er steget fra 26 pct. i 2009 til 40 pct. i 2019.

Den hyppigste diagnose er adhd inkl. add, herefter kommer autismespektrumforstyrrelser, stress, specifikke udviklingsforstyrrelser, angst og OCD, mental retardering, tics/tourettes, spiseforstyrrelse, depression og tilknytningsforstyrrelser. 62 pct. er drenge.

I de videre analyseaktiviteter har Benchmarkingenheden tænkt sig at se på, i hvilken grad børn og unge i psykiatrien også optræder i psykiatrien som voksne, og om der er forskel herpå på tværs af regionerne. Desuden vil man undersøge udvikling og forskelle i det første forløb i psykiatrien blandt børn og unge, herunder henvisningsmønstret, sygehusaktivitet og diagnosemønstre.

Find hele rapporten her.

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job