
FAABORG-MIDTFYN: Blandt flere stærke kandidater valgte et enstemmigt ansættelsesudvalg at indstille direktør Helle Vibeke Carstensen til stillingen som ny kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune, oplyser kommunen.
Helle Vibeke Carstensen har siden 1. august 2017 været direktør i Faaborg-Midtfyn Kommune med ansvar for Arbejdsmarked samt By, Land og Kultur. Hun har stor erfaring som offentlig leder og er vant til at omsætte strategi og visioner til handlinger. Tidligere har hun blandt andet været organisationsudviklingschef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og henholdsvis innovationschef og kontorchef for Personale- og Organisationsudvikling i Skatteministeriet.
- Det har været vigtigt for os at få en kommunaldirektør, som er i stand til at skaffe opbakning til de mange planer, vi har for at skabe en positiv udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi kender Helle Vibeke, og hun har et stærkt værdigrundlag, som svarer til de værdier, vi synes er vigtige. Det handler blandt andet om tillidsbaseret ledelse samt at have fokus på etik og ordentlighed i vores opgaveløsning, siger borgmester Hans Stavnsager (S).
- Vi er rigtigt godt på vej med at realisere udviklingsstrategien. Det er blandt andet kommunalbestyrelsens beslutning om investeringer i Årslev et tydeligt tegn på. Jeg er optaget af, at vi også kommer godt på vej med de ting, vi ikke er nået så langt med. Det gælder blandt andet vores ønske om at komme tættere på borgere og virksomheder, siger Helle Vibeke Carstensen.
Helle Vibeke Carstensen tiltræder formelt i stillingen 1. februar.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.