MIDDELFART: Til august afholder Middelfart sit hidtil største klimafolkemøde og inviterer til debat og samtaler om, hvordan vi løser klimaudfordringerne i fremtiden. Hvordan kan de danske kommuner, borgere og virksomheder bidrage til løsningen på vor tids største udfordring: Klimaforandringerne?
Sådan lyder folkemødets overordnede spørgsmål, og i år skal blandt andre de tidligere ministre Mogens Lykketoft og Connie Hedegaard være med til at besvare det spørgsmål. Det er tredje år i træk, Middelfart afholder klimafolkemøde, som finder sted 30. august. Der kommer til at være telte med debatter og diskussioner om alt fra bæredygtigt forbrug, over klimavenlig transport og landbrug til mere generelle problematikker i forhold til klimaudfordringerne, for mange af svarene kommer ifølge Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (S), til at ligge i kommunerne.
- Der er brug for en koordineret indsats imellem staten, kommunerne, erhvervslivet, foreninger og borgere, hvis vi skal lykkes med at sikre vores klima i fremtiden. Derfor er det vigtig, at vi mødes og udveksler idéer, tanker og ikke mindst løsninger. Og dem har vi mange af i Middelfart Kommune, siger han.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.