• Aktuelt
Makkerparret Anders Vistisen og Peter Kofod formår ikke at skjule skuffelsen og overraskelsen over EP19-resultatet.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Endnu et protestvalg, denne gang var det en protest mod protesten

27. maj 2019, 10:41

NEDTÆLLING DAG ÷9. Lære af EP19: 1. EU-modstand er ikke længere en sællert. 2. Man skal ikke tro, at FV19 er afgjort.

Allerede stemmeprocenten gav et forvarsel om at dette EP-valg ville blive anderledes end de tidligere. 66 pct. er bedre end nogensinde på EU-fronten i Danmark, folkeafstemningerne undtaget, og sammen med kursskiftet i interessen kom også et kursskifte i den overordnede holdning til EU.

Også den havde været på vej. EU-modstanderpartiet Enhedslisten havde taget bestik af Brexit og ville godt lige klappe hesten, så meget at EL denne gang ikke ville overlade sine vælgere til hardcore-kollegerne i  Folkebevægelsen mod EU. Det var rigtigt set. Folkebevægelsen er med blot 3,7 pct. af stemmer definitivt ikke længere folkelig, og mon ikke vi snart vil se, at det heller ikke er en bevægelse. EU er stadig ikke en rigtig sællert, men EU-modstanden er slet ikke. Ikke længere.

For Dansk Folkeparti var decimeringen fra fire mandater til et enkelt en regulær katastrofe. Hvor kritisk det er, fremgår af partiformand Kristian Thulesen Dahls udtalelse om, at 'det kommer ikke til at få nogen konsekvenser i partiet'. Hvis der skulle være en konsekvens, ville den ramme ham selv, og der bliver der så ikke noget af.

Meld og Feld har deres del i vælgerlussingen, og fraværet af Morten Messerschmidt som stemmemagnet også, men at Anders Vistisen skulle ydmyges for at kræve spidskandidaturet, og at Peter Kofod skulle sendes i eksil for at støtte ham i det, bærer Kristian Thulesen Dahls signatur. Nu står den EU-uvante Kofod tilbage uden den ekspertise, Vistisen skulle støtte ham med. Det var ikke ligefrem meningen, og det falder tilbage på den formand, der altså ikke vil drage nogen konsekvens.

Det store spørgsmål, og ikke kun for DF, er selvfølgelig hvordan EP19-resultatet vil påvirke den resterende del af FV19-valgkampen. Dansk Folkeparti er uvant med taberrollen men vil få lejlighed til at prøve den. Vælgere foretrækker generelt at være en del af en succes, og det er DF ikke lige nu. Den nedadgående kurve står ikke ligefrem til at flade ud efter EP19, og da slet ikke med Nye Borgerlige og Stram Kurs som yderligere konkurrence på udlændingestrammerfløjen.

Modsat for De Radikale og SF, der begge får fordoblet deres mandattal. For SF et yderligere boost til den selvtillid, der er kommet af udsigten til muligvis at blive større end Enhedslisten, og De Radikale vil ikke lade det gå ud over deres selvtillid, at det er valgforbundet med Alternativet de kan takke for deres andet mandat. Statsministerkandidat Mette Frederiksen må forvente radikalt modspil af vestagersk vindstyrke, når/hvis hun efter FV19 skal bakse et flertal bag sig på plads.

For Socialdemokratiet er Venstres fremgang en alvorlig streg i regningen. Herunder giver det stof til eftertanke, at ingen meningsmålinger havde forudset det, end ikke antydningsvis. Og som om fire V-mandater mod tre S-mandater ikke kunne være slemt nok, så står det endnu værre til for S, når man ser på bevægelsen i opbakningen. S frem med 2,4 pct., V frem med 6,8 pct. At Socialdemokratiet tager det meget alvorligt, fremgår af, at Mette Frederiksen allerede søndag aften kommenterede på den potentielle mulighed for en tredje statsministerperiode for Lars Løkke Rasmussen, et scenarie som ellers i S' optik er bedst tjent med at blive tiet ihjel.

Endelig for Venstre er 'det bedste valg til Europa-Parlamentet nogensinde', som Lars Løkke Rasmussen pointerede, naturligvis en tiltrængt opmuntring og et føleligt energitilskud til en valgkamp op ad bakke. Men på den anden side ikke noget forvarsel om et mirakel. Set under ét ligger den blå side stadig ikke for godt. At De Konservative overlevede med deres ene mandat har stor betydning for Danmark i EU-sammenhæng, men giver næppe noget boost på den hjemlige slagmark, så det er stadig op ad bakke for den nuværende statsminister. Men der er lidt flere kræfter nu.

Der er enten meget længe til FV19, eller også er det lige om lidt, alt efter om man håber eller frygter. Kalenderen siger 9 dage tilbage.

 

dknyt tæller dagligt ned til valgdagen. Læs eller genlæs de første nedtællinger:
DAG ÷28. En syg start på valgkampen og en uventet fransk præsidentfavorit
DAG ÷27. I virkeligheden burde man slet ikke skrive det her. Og så alligevel
DAG ÷26. Først nu når vi til det der plejer at være valgkampstart: Plakaterne
DAG ÷23. Jernbanedrift, kønsdrift og sygdom som hver mands herre
DAG ÷22. Grin og græmmelser, plakatkrige og valgvideo med special effects
DAG ÷21. En politikers fødselsdag, og så en fødselsdag der sørger for godt vejr
DAG ÷20. Når kampen på valgplakater også bliver et kommunalt anliggende
DAG ÷16. Valgkamptræthed, nederlagseffekt og et Venstre-V på Dødsstjernen
DAG ÷15. Den iscenesatte virkelighed: Man retter da ikke i pressemeddelelser
DAG ÷14. Der er som bekendt kun én meningsmåling der gælder
DAG ÷13. Løkke fører stort, og Østergaard, Pape, Skipper bagud efter Paludan
DAG ÷12. Hvad man godt må skrive og hvad man skal lade være med at skrive

 

Vi anbefaler

Navne

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Fordi mennesker betyder alt
Stillinger fra dkjob

Se alle aktuelle stillinger

Ritzau
Mest læste
Anmeldelser

Klummen af Michael Kjærgård