
KOLDING / BORNHOLM: Vi bliver mere og mere vilde med at dyrke motion udendørs. Det stiller krav til faciliteterne, og derfor går nogle af Lokale og Anlægsfondens donationer blandt andet til etablering af trailstier.
I Kolding doneres knap to mio. kr. til 'et mødested for idræt i naturen'. Her skal et trailcenter i Hylkedalen give bedre muligheder for både mountainbikere, orienteringsløbere og andre, som gerne vil dyrke den aktive livsstil udenfor.
Trailcentret er et samarbejde mellem Kolding Kommune, Danmark Idrætsforbund og altså Lokale og Anlægsfonden, og det skal med placeringen mellem by og natur binde de to sammen. Det nye center får omklædningsrum og andre faciliteter, som skal gøre det nemmere at komme ud i naturen, og det skal både bruges af skoler, foreninger, turister og andre.
Bornholm for skiløbere
På Bornholm bliver vilkårene for udendørsentusiasterne også bedre. Her skal et gammelt trinbræt i Almindingen danne rammen om et trailcenter, hvor mountainbikere, orienteringsløbere og andre kan tage udgangspunkt i deres udendørsaktivitet.
'Fra den stille vandrer til den hurtige trailløber' skal nyde godt af centret, som bliver 21 kvadratmeter med toiletter, vaskepladser mv. Det skal danne ramme for skientusiasters aktiviteter om vinteren.
Fire workshops med brugerne har været med til at udvikle og tegne behovet i det nye trailcenter, der har et samlet budget på 1,95 mio. kr. og får 650.000 kr. fra Lokale og Anlægsfonden.
Centrene i Kolding og på Bornholm er to af i alt fem trailcentre rundt om i landet.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.