dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
KRADS

Flere dyrker sport udenfor, og nu bliver det nemmere i Skanderborg

Skanderborg forbedrer mulighederne for motionister, som er glade for udeliv og gerne vil bruge kommunens natur til eksempelvis mountainbike- eller orienteringsløb
14. DEC 2018 12.26

SKANDERBORG: Flere og flere danskere dyrker ifølge en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut sport i naturen. Og det får de nu bedre muligheder for i Ry i Skanderborg Kommune. Her er der nemlig udviklet et nyt mødested, der skal imødekomme den stigende interesse, oplyser kommunen. 

Med 2,4 mio. kr. i støtte fra Lokale og Anlægsfonden bliver det muligt at opføre 'Trailcenter Søhøjlandet', der er udviklet i samarbejde med blandt andre trailløbere, mountainbikere og orienteringsløbere. 

Det nye center kommer til at danne rammen om en masse forskellige udendørs idrætsaktiviteter og forbedrer muligheden for at dyrke det aktive udeliv markant. Ambitionen er også at få flere børn og unge til at dyrke idrætten udenfor.

Arkitektfirmaet KRADS har været rådgiver på projektet, og hele vejen igennem har borgerne været med og kommet med input og ønsker.

Det er Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund, som har udviklet trailcentret, og det er det første eksempel ud af fem i kommunen, som LOA og DIF har udviklet sammen. 

- Det er en fornøjelse at se de første resultater af det hårde arbejde i Skanderborg Kommune. Vi håber, at andre kommuner vil lade sig inspirere af Trailcenter Søhøjlandet, så ideen om trailcentre kan blive udbredt til hele landet og i sidste ende inspirere endnu flere til at være aktive i naturen, siger Niels Christian Levin, bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund.

Ifølge kommunen skal det nye center være med til at få brugerne til at mødes på tværs og eksempelvis tilberede et måltid i centret efter en cykel- eller løbetur.

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flere-dyrker-sport-udenfor-og-nu-bliver-det-nemmere-i-skanderborg

GDPR