HERNING: Den konservative byrådsgruppe i Herning er halveret fra to medlemmer til et enkelt, efter at byrådsmedlem Ernst B. Knudsen har sagt farvel til sit parti for at blive den fjerde løsgænger i Herning Byråd siden KV17. Med sit farvel er han kommet en eksklusion i forkøbet, skriver TV MidtVest.
Uenigheden mellem ham og hans nu tidligere parti skyldes, at Ernst B. Knudsen har stillet sig kritisk overfor aftaler, som han selv sammen med De Konservative har været med til at indgå. Det er af partiet bedømt som illoyalitet og fraskrivelse af ansvar for 'nogle svære og hårde beslutninger, som vi har været nødt til at træffe', siger det tilbageværende konservative byrådsmedlem Rasmus Norup.
Både Rasmus Norup og Ernst B. Knudsen blev indvalgt ved KV17 efter at De Konservative havde været ude af byrådet siden KV13. Valgene før da gav kun et enkelt K-medlem, og det antal er partiet nu atter nede på.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.