AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Foto ©Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politi
Foto ©Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Intet tyder på forbrydelse ved dødsfald på herberg i Herning

16. JUN 2025 13.28
Politiet mistænker ikke, at der er sket en forbrydelse i forbindelse med et dødsfald på et herberg i Herning.

En 38-årig mand, der søndag formiddag blev fundet livløs på et herberg på Bethaniagade i Herning, døde af naturlige årsager.

Det oplyser politikommissær Lars Bo Larsen fra lokalpolitiet i Herning.

- Vi har ikke fundet noget på stedet, der indikerer, at der er begået en forbrydelse i forbindelse med dødsfaldet, siger han.

Politiet blev kontaktet klokken 11.30, da personalet i varmestuen fandt manden livløs på sit værelse.

Kort efter ankom både patrulje og kriminalteknikere til stedet. En obduktion har efterfølgende bekræftet, at der ikke er sket noget mistænkeligt i forbindelse med dødsfaldet.

Herberget drives af Blå Kors, som også har en varmestue, café og lejligheder i bygningen.

- De pårørende er underrettet, og vi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, siger Lars Bo Larsen.

/ritzau/

Fra forsiden:

GDPR