HILLERØD: 'Hillerød Kommunes økonomiudvalg har i dag behandlet kommunaldirektør Peter Zahlekjærs redegørelse vedr. rockkoncerter arrangeret af KMD', indledes en meddelelse fra kommunen. Og videre:
'Redegørelsen blev drøftet i sammenhæng med hele den udbudsretlige håndtering af 'Business Proces Outsourcing' (BPO) processen som er gennemført i et partnerskabssamarbejde med KMD.
Økonomiudvalget må konstatere, at kommunaldirektøren ikke har oplyst korrekt om de udbudsretlige regler. I den forbindelse har han ikke loyalt videregivet væsentlige oplysninger, hvorved Økonomiudvalgsbehandlingen er foregået på ikke korrekt grundlag.
Konstateringen af disse alvorlige administrative fejl set i sammenhæng med Kommunaldirektørens samarbejde med IT-firmaet KMD har gjort, at Økonomiudvalget har besluttet at fritage Kommunaldirektør Peter Zahlekjær for tjeneste indtil videre.
Hillerød Kommune har anmodet KL om at undersøge sagen med henblik på, at Hillerød kommune kan indlede en såkaldt 'Disciplinærsag' for en dommer efter de regler, som gælder på området.
Da der er tale om en personalesag har Borgmester Kirsten Jensen (S) ikke yderligere bemærkninger til sagen, som indledes som en tjenestemandssag, hvor der er tavshedspligt.
Økonomiudvalget har besluttet at konstituere Direktør Erik Nygreen som kommunaldirektør. Erik Nygreen er 44 år gammel, og han har været ansat i Hillerød Kommune siden 1994. Erik Nygreen har siden 2007 været Direktør for Børn, Familie og Kultur.
Kirsten Jensen udtaler, at hun er helt tryg ved at Erik Nygreen kan håndtere opgaven og er glad for, at et enigt økonomiudvalg stod bag konstitueringen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.